Tekstboks: Birket Lokalhistorisk ArkivTekstboks:

Forside:          Om Arkivet:      Sidste Nyt:        Artikler:   Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt       

Navneloven: Historie

Reglerne for personnavne har ændret sig meget gennem tiden. Det første tilløb til en navnelov stammer fra 1526, hvor kong Frederik I påbød adelen at føre fast slægtsnavn. Navnet kunne bl.a. vælges på grundlag af slægtens våbenskjold. Det valgte slægtsnavn skulle videregives fra far til børn; men de adelige kvinder skulle beholde deres eget slægtsnavn i ægteskabet. Loven omfattede dog kun en meget lille del af befolkningen, formentlig langt under 1%.

Fast slægtsnavn 1771/1828

På foranledning af Struensee indførtes 1771 i hertugdømmerne den første navnelov for den brede befolkning. Loven betød, at alle skulle føre fast slægtsnavn i stedet for de tidligere patronymer og tilnavne. Hensigten var formentlig, at der snart herefter skulle komme en tilsvarende lov for Kongeriget Danmark, men året efter blev Struensee henrettet, og derefter gik sagen i stå.

Først den 30. maj 1828 kom en dåbsforordning, der kan ses som den første navnelov for Kongeriget Danmark. Ligesom i hertugdømmerne medførte loven krav om fast slægtsnavn for alle indbyggere. Som fremtidigt slægtsnavn skulle man bruge det patronym eller tilnavn, som var almindeligt brugt i slægten på det tidspunkt. Hvis man ville bruge et patronym, skulle det være med endelsen -sen.

Loven af 1828 var særdeles upopulær, og mange havde meget svært ved at forstå hensigten med den. Det førte til stor forvirring i de følgende år. Mange forsøgte at omgå loven, f.eks. ved brug af dobbelte patronymer. Poul Pedersens søn blev døbt med navnet Peder Poulsen Pedersen. Den 4. marts 1857 kom derfor en lov om forandring af dåbsforordningen fra 1828. Denne lov præciserede og strammede yderligere reglerne for brug af faste slægtsnavne.

Der var dog fortsat stor utilfredshed i befolkningen. Dertil kom, at målet med de nye navnelove ikke var opnået. Ideen havde egentlig været at forøge mangfoldigheden blandt efternavnene, så det blev nemmere at skelne mellem folk. Der var imidlertid sket det stik modsatte, idet de fleste havde fået deres patronym som slægtsnavn. Resultatet var, at over 80% af hele befolkningen nu havde et sen-navn. På den baggrund blev der nedsat et sagkyndigt udvalg, der skulle undersøge, hvordan mangfoldigheden blandt efternavne kunne forøges. I 1899 udgav den en betænkning, Dansk Navneskik af Fredrik Nielsen, Axel Olrik og Johannes Steenstrup, hvori der findes en uddybende beskrivelse af emnet om navne.

Mulighed for navneforandring 1904

Det førte igen frem til en ny navnelov i 1904. I denne lov blev der for første gang åbnet mulighed for navneforandring. Efter loven kunne man én gang i livet få ændret sit efternavn mod betaling af 4 kroner. Der var flere muligheder for at få et nyt slægtsnavn. Et navn kunne bevilges, hvis ansøgeren dokumenterede, at navnet havde været almindeligt brugt i slægten gennem flere generationer eller hvis ansøgeren havde indhentet tilladelse fra alle nulevende bærere af navnet. En anden mulighed var, at vælge et helt nyt navn, som ikke tidligere havde været brugt i landet. I den forbindelse blev der udarbejdet en liste med flere tusinde forslag til nye slægtsnavne. Samtidig blev der lavet en liste med beskyttede efternavne, som andre ikke kunne få. Listen over beskyttede navne frem til 1987 kan ses i Lovtidende.

·  

Tekstboks: Navneloven af1828, 1904, 1961, 1982 & 2006Oval billedforklaring: Stub & Ingersen

Mellemnavn indføres 1961

Den 17. maj 1961 kom en ny navnelov. Med denne lov dukkede mellemnavnet op. Det blev muligt for kvinder at bevare deres eget slægtsnavn efter indgåelse af ægteskab. Endelig blev der givet mulighed for at erhverve et slægtsnavn ved øvrighedsbevilling (gennem statsamt / overpræsidium), hvis en af bedsteforældrene havde båret det.

Til gengæld blev muligheden for at opnå navneforandring efter tilladelse fra alle nulevende bærere af navnet igen afskaffet. Baggrunden var, at der i nogle tilfælde var blevet betalt penge for sådan en tilladelse, og det ville man undgå.

Ligestilling mellem kønnene 1982

Den næste navnelov kom i 1982. Med denne lov blev der skabt fuldstændig ligestilling mellem mænd og kvinder og mellem børn født i og udenfor ægteskab. Herefter blev det således hovedreglen, at både mand og kvinde beholdt eget slægtsnavn ved indgåelse af ægteskab; men begge kunne vælge at tage den andens slægtsnavn som giftenavn.

Muligheden for at få bedsteforældrenes slægtsnavne ved bevilling blev udvidet til at omfatte oldeforældrene, og det blev muligt at få navneforandring flere gange gennem livet.

I 1989 blev der indført et gebyr på 3000 kr. for navneændring gennem statsamt/Overpræsidium.

Yderligere liberalisering 2005

I foråret 2005 vedtog Folketinget en ny navnelov, der trådte i kraft den 1. april 2006. Den nye navnelov medfører en række forandringer, heriblandt er:

· Alle ansøgninger om navneforandring skal i fremtiden indsendes til bopælssognet.

Sognepræsten kan selvstændigt bevilge navneforandring i flere tilfælde.

· Muligheden for at få oldeforældrenes slægtsnavne ved bevilling udvides til at omfatte tipoldeforældrene.

· Gebyret på de 3000 kr. bortfalder.

· Det bliver muligt at tage sit eget mellemnavn som slægtsnavn.

· Det bliver muligt at tage et slægtsnavn, hvis der er i forvejen er mindst 2000 i Danmark, der bærer det. Det omfatter i øjeblikket ca. 150 af de mest almindelige efternavne.

· Begrebet giftenavne bortfalder. Et navn, der er erhvervet gennem ægteskab kan dermed bruges og videregives på samme måde, som et navn der er erhvervet ved fødselen.

· Samlevende sidestilles med ægtefolk, så de kan få hinandens efter- og mellemnavne.

Muligheden for brug af patronymer genindføres. Herefter vil et barn som efternavn kunne få faderens eller moderens fornavn efterfulgt af endelsen -sen eller -datter.

· En række fornavne som kan bruges til både drenge og piger bliver tilladt.

Signe Stub og Sagfører Bang havde begge sjældne efternavne: Kun 3601 personer i Danmark hedder Bang, medens 226 hedder Stub. Til sammenligning er Jensen det mest udbredte efternavn i Danmark i 2008, nemlig 282.249 og på andenpladsen ligger Nielsen  lige efter med 279.122…..

Top 20 listen: Efternavne. Der er kun et efternavn som ikke er et sen-navn, nemlig Møller på 20. pladsen…...

Top 20 listen:  Fornavne:  drenge (øverst) piger (nederst)

Tekstboks: Artikler

   Forside:       Om Arkivet:      Sidste Nyt:        Artikler:    Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt                

Næste

Nr.

Navn:

Antal:

1.

Jensen

282.249

2.

Nielsen

279.122

3.

Hansen

234.079

4.

Pedersen

175.422

5.

Andersen

166.936

6.

Christensen

126.425

7.

Larsen

123.792

8.

Sørensen

118.396

9.

Rasmussen

100.045

10.

Jørgensen

93.998

11.

Petersen

86.382

12.

Madsen

67.521

13.

Kristensen

62.783

14.

Olsen

51.322

15.

Thomsen

39.923

16.

Christiansen

38.726

17.

Poulsen

33.250

18.

Johansen

32.229

19.

Knudsen

30.793

20.

Møller

30.574

Nr.

Navn:

Antal:

1.

Jens

53.686

2.

Peter

51.357

3.

Lars

47.035

4.

Michael

45.933

5.

Henrik

43.834

6.

Søren

43.535

7.

Niels

42.732

8.

Thomas

42.177

9.

Hans

41.743

10.

Jørgen

41.461

11.

Jan

40.399

12.

Martin

37.308

13.

Christian

36.694

14.

Ole

36.694

15.

Erik

35.870

16.

Anders

35.824

17.

Per

34.883

18.

Morten

34.657

19.

Jesper

34.494

20.

Poul

31.487

Nr.

Navn:

Antal:

1.

Anne

48.313

2.

Kirsten

47.657

3.

Hanne

41.606

4.

Mette

39.541

5.

Anna

37.190

6.

Helle

35.018

7.

Susanne

32.328

8.

Lene

31.949

9.

Karen

31.117

10.

Inge

30.155

11.

Marianne

28.004

12.

Inger

27.723

13.

Maria

27.260

14.

Bente

26.549

15.

Lone

26.341

16.

Else

26.336

17.

Pia

24.795

18.

Jette

24.680

19.

Camilla

24.453

20.

Charlotte

23.999