Tekstboks: Tekstboks: Adamsen-Jacobsen SlægtenAdamsen Slægten fra UtterslevTekstboks:

Adamsen-slægten stammer fra området omkring Rødby på Lolland. Dette inkluderer sogne som Tirsted, Nebbelunde, Vejleby, Skørringe m.v. Slægten har også en yngre gren fra sidst i 1800-tallet og frem i Utterslev, Købelev og Sandby Sogne på Nordvestlolland, som Mogens Adamsen i Holeby er en del af. Navnet "Adamsen" kommer fra indsidder og daglejer Adam Frederiksen, født 1821 i Torslunde af omvandrende forældre, hvor faderen var glarmester, hvilket indikerer  på "natmandsfolket" - (Se spalten til venstre)

 

Faderen Frederik Johannesen var som nævnt glarmester og indsidder i Torslunde og var født i 1792 og han blev gift med Birthe Carlsdatter (f. 1793 i Tirsted), men da var deres første barn født Anne Kirstine Frederiksdatter, og Frederik Johannesen bliver udlagt til barnefadder.  Anne Kirstine blev født den 16. august 1815 og hjemmedøbt dagen efter. Datteren Anne Kirstine Frederiksdatter dør den 28. august og bliver begravet på Tirsted Kirkegård den 3. september 1815. Parret bliver gift i Tirsted Kirke tre dage efter begravelsen af deres datter (- den 6. september 1815). Forlovere er Johannes Christoffersen af Vesterborg  (kunne være Frederik Johannesens far, men det er ikke lykkedes at forbinde dem) og husmand Hans Væver….

 

Først den 11. august 1821,  og seks år efter deres datter døde, føder Birthe deres næste og eneste barn Adam Frederiksen. Adam bliver døbt i Torslunde Kirke den 19. august 1821 og næste gang vi hører om Adam er i 1840, hvor han var tjenestekarl hos gårdmand Lars Larsen i Meltofte i Halsted Sogn. Da står han opført til at være 18 år og ugift. Vi ved ikke hvornår han blev gift, men i folketællingen for 1845 i Øster Tirsted står han opført til at være gift med Kirsten Andersdatter (f. 1820 i Skørringe) og 24 år. De får 5 børn, de to første født i Øster Tirsted:

 

Dorthe Kirstine Adamsdatter (f. 13. august 1844) og Anders Peder Adamsen (f. 16.2 1847), men de næste tre børn er alle født i Nebbelunde Sogn:

 

Birthe Sofie Adamsdatter (f. 10. oktober 1849), Hans Christian Adamsen (f. 1.6 1852) og Caroline Adamsen (f. 22.9 1855).

 

Anders Peder Adamsen er dermed den første i slægten der hedder Adamsen til efternavn og han kommer til Rolykke ved Købelev, hvilket folketællingen for 1880 fortæller. Da er Peder,  som han i daglig tale kaldes,  33 år  og gift med Maren Kirstine Hansdatter fra Gloslunde. De har på det tidspunkt 5 børn, alle under 10 år og Peder står opført til daglejer og får fattigunderstøttelse. Samme år får de deres næste barn Marius Emil Adamsen, og i 1882 Axel Albert Adamsen og i 1884 deres 8. barn  endnu en søn Thorvald.

 

Maren og Peder blev gift den 30. marts 1867 i Landet Kirke og forlovere var husmand Hans Christian Jørgensen (brudens fader) og husmand Peder Andreasen, begge Skovbølle.

 

Den ældste søn var Carl Christian Alfred Adamsen var født i Landet i 1869 og døbt den 17. december i Landet Kirke. Han bliver konfirmeret i Utterslev Kirke den 30. september i 1883.

 

Carl Christian Alfred Adamsen bliver den 1. november 1892 udlagt til barnefadder til Valdemar Christian Thorvald Adamsen. Han giftede sig med moderen Laura Sofie Pedersen fra Sandby den 25. november 1892 og faddere var brudgommens far Peder Adamsen, Tjørneby og husmand Jens Peter Rasmussen, ligeledes Tjørneby…..

 

Laura er født den 20. december 1862 og er datter af fisker og indsidder i Sletnæs ved Sandby Jacob Pedersen og Kirsten Jensdatter.

 

Laura og Carl Christian får to sønner og en datter:

 

Valdemar Christian Thorvald Adamsen (f. 1. 11 1892 - 25.6 1978)

Frank Frederik Jacob Ulrik Adamsen (6.1 1894)

Kirsten Ulrikka Adamsen (f. 8.11 1899)

 

De to første sønner er født i Utterslev,  medens datteren Kirsten er født i Sandby…..

 

Valdemar Adamsen blev gift med Alma Marie Jørgensen, der stammede fra Tjæreby ved Sorø, den 12. december 1922 i Utterslev Kirke. Alma Marie (31.7 1899-17.9 1980) var datter af Carl David Jørgensen (f. 20.3 1875 i Ørslev) og Anna Kirstine Petersen (f. 12.4 1875 i Magleby)

 

 

Fortsættes: 

 

Se også  Adamsens anetræ

 

 

 

 

Tekstboks: Indsidder:
En indsidder var betegnelsen for en, som var i tjeneste hos en gårdmand eller husmand og lejede et - ikke selvstændigt - hus af ham. Eller var en af de syge eller gamle stakler på landet.
En indsidder var juridisk stillet som inderste, dvs. en gift eller ugift person af landalmuen, der boede til leje og havde egen husstand. De var fra 1500-tallet basis for en ekstraordinær landskat kaldet Indersteskat.
Kilde: Wikipedia
Tekstboks: Natmandsfolk
Natmandsfolk er den danske betegnelse for de omstrejfende folk, som svarer til, hvad der i Norge kaldes fanter. Oprindelsen til natmandsvæsenet må søges i en forordning af Christian 2., ifølge hvilken der i hver købstad skulle holdes en bøddel og en rakker. 
Denne sidste skulle opsamle dyreådsler og anden luftfor-pestende urenhed og bringe dem til rakkerkulen uden for byerne. Desuden udførte rakkerne alle slags forretninger, som ingen »skikkelige folks børn« ville have med at gøre, såsom at rense »nathuse«, besørge skorstens-fejning, flå selvdøde kreaturer, kastrere heste, kagstryge, radbrække og stejle forbrydere og lignende. 
Fra disse rakkere samt fra alskens inden- og udenlandske land-strygere nedstammer det arvelige vandringsfolk, som dels kaldtes natmandsfolk, dels keltringer, rakkerpak, med mere, selv kaldte de sig »rejsende«. De uensartede elementer, af hvilke dette omstrejfende folkefærd var sammensat, fordeler sig dog i hovedsagen således, at det danske (jyske) element var overvejende hos de egentlige natmandsfolk, mens de såkaldte glarmesterfolk for størstedelen nedstammede fra tyske gaunere eller rotvælskere, af og til vel også fra virkelige tatere (sigøjnere).  
Skønt natmandsfolk kunne træffes på de danske øer, fandt de dog deres egentlige tilhold på Jyllands heder, hvor de strejfede om snart i større hobe, snart familievis, skyede af den øvrige befolkning,  som en foragtet pariakaste, der ernærede sig ved rakkergerning, som kedelflikkere, glarmestre eller skorstensfejere, eller drev kvaksalveri og spåede på markeder, tiggede eller stjal. Indbyrdes brugte de et eget tyvesprog, rotvælsk eller, som de selv kaldte det,  »præveli-kvantsproget« (det velklingende). 
Af myndighederne forfulgtes de gennem lange tider med største strenghed, og Viborg Tugthus spillede en fremtrædende rolle i mange prævelikvanters liv. 
I 19. århundrede gjordes der mange forsøg på at gøre befolkningen mildere mod natmandsfolk og samtidig at hindre deres omstrejfen. Men der anføres flere eksempler, at opsnappede omløberes børn, der var sat i kost hos bønder, igen forlod plejeforældrene uden anden grund end deres lyst til et omflakkende liv.  Antallet af disse lovløse eksistenser anslås forskellig. Dyrlund har beregnet, at der i året 1835 næppe fandtes flere natmandsfolk i Nørrejylland end mellem 2 og 300. I dag eksisterer begrebet ikke. 
Deres liv er skildret novellistisk, for eksempel af St. Blicher, Goldschmidt og Carit Etlar.
Kilde: Lexopen.dk

Mogens Adamsens slægt

         Adamsen Folder 1           Folder 2            Folder 3            Folder 4            Folder 5            Adamsen Slægten 1        Adamsen Slægten 2

   Forside:       Om Arkivet:      Sidste Nyt:        Artikler:    Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt                

Næste