Tekstboks: Tekstboks: Tekstboks: Tekstboks: Tekstboks: Tekstboks: Birket Lokalhistorisk ArkivTekstboks:

Forside:          Om Arkivet:      Sidste Nyt:        Artikler:   Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt                

NæstePederstrup Gods

Pederstrup Gods var den næststørste jordbesidder i Birket Sogn efter Halsted Kloster. Ved udskiftningen i slutningen af 1700 tallet skiftede nogle af gårdene tilhørsforhold. Blandt andet overtager Juellinge tre gårde fra Torrig, mens Lille Lindets to gårde Dalbygården og Nygård kommer under Pederstrup. I 1500-tallet var der 21 gårde, i 1773-1774 havde Pederstrup 28 fæstegårde + fæstehusene og i 1920 var tallet 24 gårde. Da Pederstrup havde mest jord i midten af slutningen af 1700 tallet var der over 2700 tønderland, svarende til over det halve af arealet i Birket Sogn (4578 tønderland). I hartkorn var hovedgårdstaksten sat til 122 tønder, bøndergodset til 707 tønder og tiender til 347 tønder = 1176 tønder hartkorn.

 

Det nuværende Pederstrup ligger på den plads, hvor allerede det ældste Pederstrup må antages at have ligget, og indeholder endnu dele af den af overrentemester Peder von Brandt i slutningen af det 17. århundrede opførte hovedbygning. Pederstrup Sø, der ligger lige foran slottet mod vest, har tidligere strakt sig betydelig længere mod syd, men den søndre del, »Søenden« er blevet til ellekrat og eng. Vest for søen ligger Bøgeskoven, en meget smuk, parklignende skov med en gammel bestand af bøg, eg og ask i den mod søen grænsende halvdel. Adskilt ved landevejen fra Bøgeskoven nord for denne ligger skoven Nørrerod, der strækker sig op mod avlsgården og udmærker sig ved en højstammet, af statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow gennemhugget bøgeskov med smukke, idylliske spadsereveje. Ludvigshave, sydøst for Pederstrup, lige for spidsen af Søenden, rummer en ualmindelig smuk højskov af bøge, hvoraf den ældste del viser de udmærkede resultater af statsministerens skovdyrkningsteorier. Pederstrups stilfærdige skønhed og hygge består i, at alle de nævnte skove ligger op til slottet. En smuk bestand af næsten tamt råvildt med fortrinlig opsatsdannelse opliver skovene. I den dybe sommeraftenfred, der er særlig karakteristisk for Pederstrup, høres vildtets råben, frøernes kvækkeri og nattergalenes sange.

 

Før 1340 -  Laurits Johnsen Panter var ejer.

Pederstrup med gårde i Vesterborg, Horslunde, Halsted og Birket sogne, hørte til det gods på Lolland, der tilhørte hr. Laurids Jonsen af den slægt, der i sit våben førte en panter. Både under kong Christoffer og Valdemar Atterdag beklædte han værdigheden som rigens drost og var panteherre over Langeland og Ærø.

 

1340 - Halsted Kloster ejer fra 1340-1354. 

Før sin død 1340 skænkede han det nævnte gods som sjælegave til Halsted Kloster, der atter 1354 afhændede det til kong Valdemar.

 

1354 - Kronen ejer fra 1354-1576. 

Pederstrup og Pederstrup Birk var derefter i to århundreder  Kronens eje. I kong Olufs tid var det pantsat til Rikmand von der Laneken, fra hvem det blev indløst af den ved Falköping i 1389 faldne Henrik Parow.

 

1410 - I året 1410 indløste dronning Margrethe lenet fra Peder Valkendorfs hustru og gav Jens Grim til Tostorpe, Danmarks rigsråd, livs brev på Pederstrup og Krønge. 1502 var Markvard Rønnow lensmand her.

 

1525 - Den første panteherre, der vides at have haft bolig på Pederstrup, var Mikkel Brockenhuus, der 1525 fik Pederstrup Birk, hvilket han beholdt som pante len og 1546 måtte forhøje med 500 rigsdaler.  Gården blev hans hjem, efter at Saltø var blevet ham frataget, men efter Grevens Fejde flyttede han til Bramstrup og hvor han døde i 1555. Hans søn Jakob Brockenhuus indløste det fra sine medarvinger og afstod det atter til kongen, hvorefter først Otto Galskyt og senere hofmarskallen Ludvig Munk 1568 fik det i pant for 2253 rigsdaler.

 

1564 - I 1564 omtales seks gårde i Pederstrup landsby, som vidnesbyrd om, at Pederstrup oprindeligt var en landsbyhovedgård, der i slutningen af 15-tallet underlagde sig de sidste bøndergårde. I 1776 overgik herregården til adeligt eje ved mageskift med familien Venstermand, og igennem 1600-tallet blev gården løbende handlet

 

1576 - Lauge Venstermand ejer fra 1576-1587.

Omsider kom Pederstrup på faste hænder, da det gik over til den adelige slægt Venstermand, hjemmehørende i Wilstermarsk, hvor den lød navnet Wilstermann, og som allerede i det 15. århundrede havde erhvervet Stadagergaard, nu Vennerslund på Falster.

 

I mageskifte mod denne gård tilskødede kongen 1576 Lauge Venstermand Pederstrup med tilliggende:

 

Horslunde: 4 gårde

 

Birket sogn: 21 gårde (Hjelmholt 1, Torrig 10, Mageltving 2, Birket 3, Store- og Lille Lindet 5)

 

Vesterborg sogn: 17 gårde + to ødegårde

 

Halsted sogn:  14 gårde

 

I alt 57 gårde spredt over fire herreder. Lauge Venstermand døde 1587, vistnok på Pederstrup, og blev begravet i sin sogne kirken i Vesterborg.

 

1587 - Knud Venstermand ejer fra 1587-1606 (Bror)

Gården gik derefter over til hans broder Knud Venstermand, der også ejede Finstrup (Holstenshus), hvor han 1591 ihjel-skød en bonde; han skrev sig da til Pederstrup. I 1584 havde han holdt bryllup med sin anden hustru Karen Juel Johansdatter (død 1595 på Pederstrup).

 

1606 - Morten Venstermand ejer fra 1606-1610 (Bror)

Ved Knud Venstermands død i 1606 kom den tredje broder, Morten Venstermand, befalingsmand på Frederiksborg Slot, i besiddelse af Pederstrup, hvor han døde 1610 og blev begravet i Vesterborg kirke.

 

1610 - Anne Andersdatter Galt ejer fra 1610-1616 (Enken)

Enken Anne Galt (død i 1625) drev Pederstrup videre indtil hun i 1616 giftede sig  med Falk Brahe. Anne Galt ejede også Søholt.

 

1616 - Falk Brahe ejer fra 1610-1625 (Ægtemand)

Falke Axelsen Brahe til Orebygård på Lolland blev gift I bogen af Ole Fenger og E. Ladewig Petersen er Falk Brahe beskrevet således: ”Holger Rosenkran og Ejler Quitzow blev tidligt viklet ind i deres vidtløftige og gældsplagede  svogers (Falk Brahe) affærer. I 1616-1618 måtte Falk Brahe afhænde sin hustrus gods Søholt, der af uransagelige veje endte på Ejler Quitzows hænder og sit eget gods Orebygård på Lolland. Allerede i 1617 pantsatte Falk Brahe Pederstrup Gods til Jørgen Grubbe som dækning for dennes forløfter for i alt 16.000 rigsdaler, som i 1620 videre pantsatte godset til sin bror Jesper Gruppe”.

 

1625 - Det endte med at  Holger Rosenkrantz »den lærde« som panthaver købte og solgte Pederstrup samme år. Holger Rosenkrantz (14. december 1574 på Kalø Slot – 28. oktober 1642 i København) var en dansk adelsmand, rigsråd, teolog og pædagog. Han regnes blandt de klogeste danskere i 1600-tallet, og var kendt som "den lærde Holger". Holger Rosenkrantz til Rosenholm og Øster Vallø. Gift med Sofie Brahe (1578-1646), en søster til Falk Brahe og niece til Tyge Ottesen Brahe bedre kendt som Tycho Brahe.

1626 - Joachim von Grabow ejer fra 1626-1634. (Søn)

 

Joachim Grabow (født 1599 på Engestofte), der havde haft et eventyrligt liv, først på en Spitzbergen-ekspedition og derefter som søofficer i kampe mod tyrkerne i Middelhavet. Efter mange eventyr og farer kom Grabow omsider hjem med et skib, der tilhørte et dansk handelskompagni på Spanien og lagde til ved Nakskov. Ikke længe efter døde faderen, og sønnen slog sig nu ned på Pederstrup »hvor han altid havde ønsket at kunne lægge sine Ben«. Joachim Grabow holdt da bryllup med Maren Steensen. Selv døde han den 15. november 1634 på den gård, han yndede så meget, og i 1645 fulgte hans hustru ham i graven.

 

1634 - Maren Steensen ejer fra 1634-1645. (Enke)

 

Maren Steensen, f. 1.5 1592,  døde den 3. maj 1645. Datter af Hans Knudsen Steensen (1559-1594)  til Stensgaard på Langeland og Margrethe Eriksdatter Basse (1552-1611)

 

1645 - Hans Johan von Grabow ejer fra 1645-1657 (Søn)

 

Den ældste søn, Johan, f. 8.2 1626, der arvede gården, gik 1639-41 i Herlufsholms Skole og 1644 en kort tid i Sorø skole, men opdroges ellers til dels hos sin morbroder Erik Steensen, beseglede hyldingen 1655, fik 1664 udlagt gården Brende i Mandal len i Norge for sit tilgodehavende hos kronen. Han levede endnu 1673 i Norge.

 

1657 - Hans Wilhelm von Harstall ejer fra 1657-1673.

 

Johan von Grabow solgte i året 1657 Pederstrup til Hans Wilhelm von Harstall, en sachsisk adelsmand, der 1632 indkom til Danmark som kammerpage og blev staldmester ved det danske hof.  Hans søn Christian Ulrich von Harstall beklædte samme embede først hos den udvalgte prins, siden hos dennes enke prinsesse Magdalene Sibylle af Sachsen-Altenburg.

Hans Wilhelm von Harstall var gift med Sybille Cathrine Metzsch.  Hans Wilhelm von Harstall ejede også Berritsgård ved Sakskøbing fra 1654-1680, som sønnen Christian Ulrich von Harstall arvede og havde frem til sin død i 1719. I Tårs Kirke er der et sølvbæger, hvor der under foden er trykt hjelmet våben samt initialerne HW VH (Hans Wilhelm von Harstall).

 

1673 - Detlev von Rumohr ejer fra 1673-1680.

 

Von Harstall solgte Pederstrup i 1673 til hofmester Detlev von Rumohr af den holstenske adelsslægt. Ditlev Rumohr (1634 – 8. januar 1678) var officer, og blev født på sin slægts gamle sæde, Røst i Angel. Hans forældre var Henrik Rumohr til Røst og Ida Brockdorff af Vindeby Gods. Hans militære løbebane er ikke let at følge. Allerede 1649 synes han at have været rytter. I 1660 var han ritmester ved Chr. Urnes regiment og var den egentlige ophavsmand til det slagsmål, under hvilket H.F. Levetzow dræbte en trompeter.

 

Regimentet blev opløst i 1661, og Rumohr rejste til udlandet. I 1666 rejste han hjem fra Konstantinopel. I 1667 blev han dansk oberstløjtnant og stod i denne egenskab ved sjællandske nationale rytterregiment 1670-73, hvorefter han tog tjeneste i Brunsvig-Wolfenbüttel som oberst for et infanteriregiment og kæmpede mod franskmændene og svenskerne. Han vendte atter hjem i 1677 og blev dansk generalmajor.

Rumohr giftede sig i 1670 med datteren af rigsfeltherren Hans Schacks, Augusta Schack (født 30. september 1655 og døde allerede 19. november 1670), hvorefter Rumohr måtte tilbagegive Gisselfeld, som han havde fået med hende.

Han ejede Røst og nabogården Tøstrup og fortsatte her sin slægts stridigheder med flækken Kappels indbyggere, som man ville påstå var livegne under Røst. Ejendommene gik, da Rumohr ikke efterlod børn, over til hans brødre, af hvilke Cai Rumohr (1635 – 1714), dansk gesandt i Dresden, gehejmeråd og hvid ridder, var den mest fremtrædende. Detlev von Rumohr blev dræbt af en svensk kanonkugle den 8. januar 1678 af en svensk kanonkugle i slaget om Warksow i Rügen i de svensk-brandenburgeske krig.

 

1680 - Henrik von Stöcken ejer fra 1680-1684.

 

Efter Rumohrs død i 1678 blev  Pederstrup solgt til overrentemester Henrik (Heinrich) von Støcken, en rådmandssøn fra Rendsborg, der fra håndskriver svang sig op til gehejmeråd og optoges i adelsstander. Af den holstenske familie von Stöcken har flere medlemmer været i dansk tjeneste, og slægtens stamtavle er  beskrevet af Hildegard von Marchtaler og Albert Fabritius.

 

Et af slægtens mest kendte medlemmer er Heinrich von Støcken, der fødtes i Rendsburg den 8. maj 1631 som søn af toldkasserer og raadmand i Rendsburg Heinrich von Støcken og Abel Gude, der tilhører den kendte Rendsburgske Patricierslægt.

Heinrich von Støcken den yngre begyndte sin løbebane som håndskriver hos Cai Ahlefeldt, var senere inspektør over greve Ahlefeldts Godser og udnævntes 1658 til kommissær i hertugdømmerne. I 1668 assessor i tyske kancelli og kammerkollegiet, 1676 generalkrigskommissær og endelig 1679 rentemester. 1680 udnævntes han til geheimeraad og 25. Juni 1681 optoges han i den danske adelsstand. Kort efter døde han, 11. Juli 1681 i Kolding.

 

Han efterlod sig flere børn, blandt dem datteren Abigael Marie von Stöcken, der blev gift med Peter Brandt, der efterfulgte von Stöcken i embedet som overrentemester.

 

1684 - Peter von Brandt ejer fra 1684-1701 (svigersøn)

 

Peter von Brandt (1644-1701) var en borger søn fra Sønderborg og havde ligesom svigerfaderen fra den beskedne skriverstilling tjent sig op til de højeste stillinger og udmærkelser, til gehejmeråd og hvid ridder. 1692 måtte han dog vige pladsen for den mere overlegne finansmand Christian Sigfred von Plessen, men han bevarede lige til kongens død dennes gunst.

Peter Brandt, der af Christian V fik adeligt våben, døde 1701 efter at have lagt megen jord til Pederstrup gods. Den østligt for Vesterborg kirke beliggende gamle hovedgård Søgaard, fik han »for Spotpris, nærmest ved at forsyne den sidste ejers søn med Vesterborg Kald, hvortil han fik det store Birket Sogn annekteret, hvorimod det lille Nordlunde Sogn blev givet til Horslunde præst. Ved denne lejlighed lagde Brandt præstegården (Dalbygården) i Birket under sit gods, uden at give kaldet mindste vederlag derfor. Af parceljorden fra Pederstrup oprettede han hovedgården Skjelstofte. Den af Brandt fornyede hovedbygning på Pederstrup var af bindingsværk, og i for-kvisten var lejerværk og klokke, i bag-kvisten ud til søen en stor sal. Om tidspunktet for husets tilblivelse minder en endnu bevaret dør overligger af granit med Brandts og hustrus våbner og initialer samt indskriften »Perstrop 1686«. Peter Brandts enke, Abigael Marie von Støcken (1661-1714), der beklædte stillingen som overhofmesterinde hos kronprins Christian og, indtil hendes ældste søn opnåede myndighedsalderen, styrede godset, efterlod sig et godt minde på egnen ved oprettelsen af et hospital i Vesterborg sogn. Overrentemester Brandt efterlod blandt flere børn sønnerne Henrik, der arvede Pederstrup, og Carl Brandt, dronning Sophie Magdalenes kabinetssekretær, som blev fader til den i 1772 henrettede greve Enevold Brandt og statsminister Christian Brandt (død 1805), med hvem slægten uddøde.

 

1701 - Henrik von Brandt ejer fra 1701-1725 (Søn)

 

Henrik Brandt (født 1687) tjente sig i den danske marine fra lærling op til kaptajn, var chef for orlogsskibet Dannebrog og deltog i Slaget ved Køge Bugt, han blev 1714 kommandørkaptajn og afgik 1716 som kontreadmiral. I 1718 fejrede han på Knuthenborg bryllup med Eleonore Margrethe von Knuth (1691-1767), en datter af gehejmeråd Eggert Christopher Knuth fra grevskabet Knuthenborg. Efter sigende fik denne forvænte og vægelsindede dame sin mand til at sælge Pederstrup, for at flytte til Nykøbing og føre stort hus der, hvad hun snart blev ked af, hvorfor hun fik ham til at købe først Søllested Gård, senere Gammelgaard, som han opbyggede af ny. Brandt døde her 1733 stærkt forgældet, og enken og børnene var senere prisgivne til afsavn og trang.

 

Reventlow på Pederstrup 1725-1935

 

1725 - Christian Ditlev lensgreve Reventlow ejer fra 1725-1738

 

Pederstrup og Skjelstofte blev 1725 solgt til lensgreve Christian Ditlev Reventlow den ældre (1671-1738), overgeneral i krigen mod Sverige og broder til dronning Anna Sophie. Pederstrup gods var da opført i hovedgårdstakst til 122 tønder hartkorn, bøndergodset til 707 og tiender til 347 tønder hartkorn 1728. Reventlow erhvervede også af konferensråd Hans Rantzau Taastrup og Halstrup gårde i Maribo amt og oprettede året efter af disse godser, deriblandt Lungholm på Sydlolland, med et samlet hartkorn af 2741 tønder grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev lensgreve Reventlow var søn af storkansler greve Conrad Reventlow (1644-1708) og Anna Margrethe Gabel (1651-1678)

 

Reventlow var vel for sin tid landets største godsejer. Efter sin fader arvede han bl.a. Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) i Sundeved. Selv erigerede han Grevskabet Christiansborg (senere omdøbt til Christianssæde) på Lolland og Stamhusene Frisenvold og Krenkerup, der senere (det førstnævnte substitueret med gods på Lolland) kom til at danne Grevskabet Hardenberg. Baroniet Brahetrolleborg, der var hjemfaldet til kronen, gav kongen ham som len i 1722. Af ikke båndlagte godser ejede han Tølløsegård på Sjælland, Sehested i Slesvig og Bothkamp i Holsten.  Det sidste gods førte han og hans hustru en bitter strid med hendes broder, grev Cai Lorents Brockdorff. Det blev senere solgt. Også andre af godserne havde han fået ved sit giftermål i sommeren 1700 med Benedicte Margrethe født Brockdorff (1678 – 7. juni 1739 på Tølløsegård. Christian Ditlev blev udnævnt til ridder af Elefantordenen i 1707

 

Benedicte Margrethe von Brockdorff var enke efter den rige kammerjunker Jørgen Skeel til Gammel Estrup, Krenkerup m.m. og datter af oberst Cai Brockdorff til Bothkamp. I modsætning til Reventlow, der skildres som en kærlig og omhyggelig fader, har hun ikke efterladt sig noget godt navn hos sine efterkommere. Hendes hovedfejl var en umættelig gerrighed, der ikke engang lod hende anvende det tilbørlige på sønnernes opdragelse. Hun indlod sig i alle hånde spekulationer og kunne herved være ret hensynsløs i valget af sine midler. Som et bevis på, hvor ilde anset hun var, må også nævnes rygtet om, at hun i felttoget 1709-10 skulle have beriget sig ved leverancer til den hær, som hendes mand kommanderede. Når grevinden ved sin havesyge har sat en plet også på Reventlows navn, synes det derfor at have været, fordi "det var hende og ikke ham, der regerede i Huset", og Reventlow måtte ligeledes på andre måder undgælde herfor. Ved at stifte partier for deres børn uden kongens samtykke forøgede hun således Christian 6.'s uvilje imod ham.

 

Benedicte Margrethe von Brockdorff og Christian Ditlev lensgreve Reventlow fik 11 børn:

 

1) Frederik Ludvig greve Reventlow, 31.1 1701 - 1724

2) Conrad greve Reventlow, f. 39.8 1702

3) Conrad Ditlev greve Reventlow, 23.7 1704-24.7 1750

4) Anna Margrethe Christiane komtesse Reventlow, 18.7 1705 - 1751

5) Cai Bertram greve Reventlow 14.8 1706 - 1707

6) Cai Bertram greve Reventlow, f. 1707

7) Dorthea komtesse Reventlow, f. 14.12 1708

8) Christian Ditlev lensgreve Reventlow, f. 10.3 1710 - 30.3 1775 (den yngre)

9)Christine Armgard komtesse Reventlow, f. 2.5 1711 - 6.10 1779

10) Sophie Hedevig komtesse Reventlow, f. 1712

11) Christopher greve Reventlow, f. 1716

 

Læs mere om Christian Ditlev lensgreve Reventlow på Wikipedia

 

1625 - Hans von Grabow ejer 1625-1626.

 

Hans von Grabow var en adelsmand fra Brandenburg, der havde været høvedsmand på Sønderborg Slot. Medens de fleste fremmede adelsmænd og andre højfornemme folk, som i tidernes løb indvandrede til Bornholm, kom fra Skåne, var det sjældent, at der kom nogen fra Tyskland. Dette var dog tilfældet med Hans von Grabow, som blev gift med landsdommer Peder Hansens Datter, Merete Pedersdatter, på Simblegård, og ved hende kom til at eje Simblegård fra 1609 til 1626. Han havde først været gift med Jomfru Barbara Hvitfeldt til Engstofte og havde været befalingsmand i Kristiantinopel i 8 år. Den nye ejer afgik allerede året efter erhvervelsen ved døden og overlod gården til sin søn.

Den første Reventlow på Pederstrup var Christian Ditlev lensgreve Reventlow den ældre (1671-1738).  Han opkøbte megen jord og da han overlod grevskabet til sin søn havde han i hartkorn 2715 tønder.  Herunder portrætter af lensgreven og hans hustru Benedicte Margrethe von Brockdorff.

Holger Rosenkrantz (1574-1642) var en af kongerigets klogeste i 1600-tallet. Han var panthaver i Pederstrup og købte og solgte i 1625.

Efter mere end 200 år i Kronens eje, blev Pederstrup solgt til den adelige slægt Venstermand, hvor 3 brødre på skift. Den sidste Morten Venstermands enke giftede sig til gældsplagede Falk Brahe, hvorefter svogeren Holger Rosenkrantz videresolgte den til von Grabow.

I 1684 blev overrentemester Peder von Brandt eneejer af Pederstrup. To år efter tilføjede han to fløje på det lille stenhus` langsider og skabte dermed en ny hovedbygning. Den nye symmetriske hovedbygning i bindingsværk, indgik i et større anlæg med en ny trefløjet avlsgård og to barokakser ud i det omkringliggende landskab

Epitaf over Detlev von Rumohr  med trompeten og kanonkuglen, opsat af hans broder Cai von Rumohr.

I Tårs Kirke er der et sølvbæger, hvor der under foden er trykt hjelmet våben samt initialerne HW VH (Hans Wilhelm von Harstall). Sønnen Christian Ulrich von Harstall arvede faderens gård Berritsgård ved Sakskøbing i 1680. Pederstrup var blev solgt i 1673 til Detlev von Rumohr.

Beskrivelse af Pederstrup Gods 1340-2017

 

Pederstrup Gods nævnes første gang i 1340, og har haft 25 kendte ejere inklusiv Halsted Kloster (1340-1354) og Kronen (1354-1576), Dertil  er der 3 ejere efter at Avlsgården blev solgt fra i 1934. Den der haft den længste periode er Christian Einar lensgreve Reventlow (1854-1929) i 54 år og statsminister Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow (1748-1827) i 52 fra 1775-1827. På grund af økonomiske vanskeligheder, bl.a. på grund af lens afløsnings lovens effektuering, medførte at familien Reventlow i 1930`erne måtte sælge deres lollandske besiddelser, efter at have været på Pederstrup siden 1725. Pederstrups Avlsgård eller Hovedgård, som den blev benævnt som i Tinglysningsbogen,  blev sammen med jorden udskilt og frasolgt til Johannes E. Nielsen, og i 1936 blev der afholdt auktion over hovedbygningens indbo, og i 1938 blev det besluttet at opføre et museum Reventlow Museet, som er en selvstændig institution drevet at Museum Lolland Falster. Det er et kulturhistorisk museum, der hovedsagligt beskæftiger sig med C.D.F. Reventlows liv.

 

Til selve Avlsgården er  i dag  på ca. 175 hektar, men ejeren siden 1998 Johs. Erik Nielsen, f. 1959 har opkøbt flere ejendomme. Han er tredje generation af familien Nielsen, der kom fra Fyn.

1775 - Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow ejer fra 1775-1827

 

Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow (11. marts 1748 i København – 11. oktober 1827 på Christianssæde, Maribo) var en dansk godsejer, gehejmestatsminister og politiker, hvis indflydelse på folkets liv og meninger gjorde ham populær. C.D.F. Reventlow var en af hovedmændene bag ophævelsen af stavnsbåndet. I 1788 opløstes stavnsbåndet endeligt, hvilket i høj grad tilskrives Reventlow og hans to gode venner Andreas Peter Bernstorff (1735–1797) og Christian Colbiørnsen. Fra 1789 var Reventlow ledende medlem af den skolekommission, der forberedte 1814-skoleloven, og medvirkede aktivt i oprettelsen af lærerseminarier. Indenfor skovdrift var Reventlow foregangsmand og initiativtager til fredskovsforordningen af 1805. På sine egne godser praktiserede Reventlow sine politiske ideer længe før de blev til love – han oprettede skoler, afløste hoveri og indførte moderne driftsmetoder. Den 5. juli 1797 blev han udnævnt til gehejmestatsminister

 

 Årene fra 1784-1800 var åbenbart tiden for den mest frugtbringende del af Reventlows embedsvirksomhed, og mens han i den tid, især som landboreformernes store mand, vandt en overordentlig folkeyndest, fik han også vidnesbyrd om kronprinsens velvilje og tillid. Han fik 28. november 1789 værdigheden som præsident i Rentekammeret, og 5. juli 1797 blev han statsminister. Vi ville hertil føje, at efter at han allerede 1778 var blevet Ridder af Dannebrog og i 1803 Elefantridder. Som medlem af Statsrådet kom Reventlow til at bære sin del af de vanskeligheder, som regeringen i den følgende svære tid under Englandskrigene fik at kæmpe med, og han følte stærkt trykket deraf. 

 

Efter at han havde trukket sig fra politik i 1813 vendte han tilbage til Christianssæde og Pederstrup, fik han åbenbart mere livsglæde igen. Efter at ulykkernes mål var nået for staten, og da det gjaldt om i fredens dage at arbejde land og Folk op igen, var det ham ikke tilstrækkeligt med resignation at bære de byrder, der måtte bæres; men han fandt også arbejde nok at glæde sig ved; dels syslede han med undersøgelser på forstvæsenets område, hvori han som nævnt havde ypperlige kundskaber og et genialt syn, dels, hvad der var hovedsagen, gav han sig til som godsejer at arbejde videre på det grundlag, der var givet ved de store landboreformer, og han følte stærk opmuntring ved at se, hvor meget der allerede var udrettet.

Intet kunne nu i dette sidste afsnit af hans liv være ham en større glæde end at sammenligne sine bønders kår og arbejde med, hvad de havde været i hans ungdoms dage. Den gang, skriver han i et brev fra 1820, kunne jeg kun klage over deres dumhed og træghed, nu er de herlige mennesker, i stand til alt godt.

 

Han så da ind i fremtiden med lyst håb for sit fædreland, og med det samme var der for den fromme mand en stadig trang til i tanken at dvæle ved alt, hvad Gud havde skænket ham af goder i livet; det var for ham, som om han ikke kunne være taknemmelig nok derfor.

 

Disse følelser og stemninger holdt sig hos ham til hans sidste dage, hvor tunge tab han end måtte lide, da han 1822 mistede sin hustru efter 48 års overordentlig lykkelige ægteskab, og da hans søster Louise Stolberg, der efter sin mands død levede hos ham og stod ham meget nær, døde 2 år derefter. Åndsfrisk og arbejdsdygtig indtil sin høje alderdom døde han efter nogle måneders sygdom 11. oktober 1827, 79 år gammel

 

Reventlow blev gift med Sophie Frederikke Louise von Boulwitz (1747-1822), født i Oldenburg i Tyskland og  datter af geheimeråd  og forstander på Sorø Akademi Christoph Ernst von Boulwitz (1695-1757) og Sophia Hedvig von Varnstedt (1707-1768) C.D.F. Reventlow og Sophie Frederikke fik 11 børn:

 

1) Christian Ditlev lensgreve Reventlow,  28.4 1775-30.1 1851

2) Christopher Ernst Ditlev greve Reventlow, 26.9 1776-9.11 1781

3) Conrad Ditlev Einert Carl greve Reventlow, 17.3 1778-1.4 1778

4) Sophie Charlotte komtesse Reventlow,  25.3 1779-9.3 1846

5) Ludvig Ditlev greve Reventlow,  7.6 1780-10.6 1857

6( Charlotte Louise komtesse Reventlow,  6.2 1782-15.5 1782

7) Louise Sybille komtesse Reventlow,  30.6 1783-17.4 1783

8) Conrad Ditlev Cay greve Reventlow,  1.6 1785-30.5 1840

9) Ernst Christopher  Ditlev greve Reventlow, 6.8 1786-18.1 1859

10 Einert (Einar) Carl Ditlev greve Reventlow, 6.1 1788-4.5 1864

11) Charlotte Augusta Agne komtesse Reventlow, 13.1 1790-12.1 1864

12) Frederik Ditlev greve Reventlow, 25.11 1791-6.10 1851

 

 

Christian Ditlev lensgreve Reventlow den yngre (1710-1775) blev gift med Johanne Sophie Frederikke baronesse von Bothmer. De fik 7 børn deriblandt den nok mest kendte Reventlow, nemlig statsminister Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlov

Den første Reventlow på Pederstrup Christian Ditlev lensgreve Reventlov (1671-1738) var bror til den danske dronning Anna Sophie, gift med kong Frederik IV.

Portræt af Christian Ditlev lensgreve den yngre Reventlow og nr. 2 i rækkefølgende af Reventlow på Pederstrup. Hans menneskelige egenskaber arvede hans børn og specielt sønnen den senere statsminister C.D.F. Reventlow gjorde meget for landets svageste.

Et billede af familien Reventlow, malet af Louis Bubé

Læs om Reventlows familieliv på reventlow.dk

 

1827 - Christian Ditlev lensgreve Reventlow ejer fra 1827-1851 (Søn)

 

Han var søn af statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow, blev privat dimitteret til Universitetet, bestod 1796 den latinsk-juridiske eksamens teoretiske prøve og studerede derefter nogle år i Kiel. 1800 bosatte han sig på Frihedsminde og senere på Pederstrup under grevskabet Christianssæde, som han tillige med grevskabet Reventlow i Sønderjylland arvede efter faderens død. 1811 blev han kammerherre, 1840 Kommandør og i 1843 Storkors af Dannebrogsordenen.

 

Som human og reformvenlig godsejer trådte han værdig i sin store faders fodspor, og denne beretter allerede 1813 om sønnens ihærdige virksomhed til Fordel for indsidderklassen, "som han i Løbet af faa Aar vil gjøre lykkeligere og arbejdsommere og forædlede i enhver Henseende"

 

1848 havde han nået at få alt husmandshoveri og natural pligtarbejde afskaffet på grevskabet Christianssæde. 1832 var han medlem af den forsamling af oplyste mænd, som sammenkaldtes i København for at tage nogle genstande angående Danmarks provinsialstænder under overvejelse, havde 1835-36, 1838 og 1840 sæde i Østifternes stænderforsamling og var 1836 og 1838 deputeret for ridderskabet i den slesvigske stænderforsamling.

 

Han tog ordet for ”Den fuldstændige Ophævelse af Hoveriet” og ”Tiendens Ydelse i Kjærven” (trykt tale) og udgav (1844) ”Forsøg til Besvarelse af den Opgave, hvorledes Husmandsstanden kan forhjælpes til bedre Kaar”. 

 

Det fortjener også at bemærkes, at han fremkom med andragende om affattelsen af en ny almindelig lovbog. Han havde arvet faderens religiøse frisind og udgav skriftet Til Medkristne (1840), i hvilket han bekæmper læren om helvedsstraffenes evighed og Djævelens personlighed. Herimod tog præsten W.F. Engelbreth til genmæle. Reventlows Betragtninger, foranledigede ved nogle af de sidste politiske Tidsbegivenheder (1848) udgaves efter forfatterens død. Pieteten for faderens gerning, mindet om hans tidligt afdøde hustru og den kreds af udmærkede personligheder, blandt hvilke han var opvokset, fulgte ham gennem hele livet (Benedicte. Blicke und Bilder, 1831). Han døde 30. januar 1851 på Pederstrup.

 

Reventlow ægtede 24. juni 1800 Benedicte Margrethe von Qualen (4. november 1774 – 18. april 1813), datter af gehejmeråd Frederik Christian von Qualen.

 

Benedicte og Christian Ditlev Reventlow fik 7 børn:

 

1) Christian Johan Ludvig Conrad greve Reventlow, 10.9 1801-27.9 1828

2) Ferdinand Carl Otto lensgreve Reventlow, 20.3 1803-11.9 1875

3 Hildeborg Sophie komtesse Reventlow, 12.9 1804-6.5 1868

4) Louise Malwina Genoveva komtesse Reventlow, 29.11 1806-17.4 1891

5) Johan Ludvig Leopold greve Reventlow, 15.6 1808-5.11 1835

6) Eduard Vilhelm greve Reventlow, 5.4 1819-20.9 1868

7) Benedicte Louise Agnes  komtesse Reventlow, 1.4 1813-1813

Lensgreve Christian Ditlev Reventlow (1775-1851), fjerde generation på Pederstrup. Han trådte værdigt i sin faders fodspor og fortsatte den reformvenlige stil for alles bedste. Han fik afskaffet hoveriarbejde på sine godser. Han ligger begravet i Theophili Skov ved i Pederstrup

4 billeder af Benedicte Christiane komtesse Reventlow (1834-1893)

Den sidste lensgreve på Pederstrup Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard var en kendt tegner. Herunder er han ved sit skrivebord.

Lucie-Marie grevinde von Haugwitz-Hardenberg-Reventlov - herunder med  to gravhunde, sikkert opstillet så greven, som var så dygtig til at tegne hunde motiver

Naka Komtesse Reventlow (1920-2001) og sidste komtesse på Pederstrup.

Den sidste mandlige greve på Pederstrup. Christian  døde som blot 15-årige under et skoleophold i Skotland

1738 - Christian Ditlev lensgreve Reventlow ejer fra 1738-1775 (søn)

 

Da sønnen Christian Ditlev lensgreve Reventlow den yngre overtog Pederstrup i 1738 gik Lungholm til enken Benedicte Margrethe von Brockdorff og hun overlod  året efter Lundholm til sønnen og storbror til Christian Ditlev Conrad Ditlev greve Reventlow (1704-1750).   Efter at Københavns Slot blev omdøbt til Christiansborg i 1741 ændredes  navnet til Christianssæde.

Kun 19 år gammel blev han hvid ridder og udnævntes 1735 til kammerherre. Da han 12. februar 1737 ægtede Johanne Sophie Frederikke baronesse von Bothmer (25. august 1718 i København – 17. april 1754 i Pløn), datter af gesandt i Danmark Friedrich Johann rigsfriherre von Bothmer, fik han af faderen overdraget herregårdene Christiansborg og Aalstrup.

 

I 1744 udnævntes han til gehejmeråd, i 1748 til assessor i Højesteret, i 1763 til gehejmekonferensråd og i 1769 til blå ridder.

Ved faderens død arvede han grevskabet Christiansborg (senere Christianssæde) og i 1759 efter sin nevø  Christian Ditlev greve Reventlow (1735-1759 - søn af Conrad Ditlev, der døde i 1750) de øvrige reventlowske familiegodser.

 

Reventlow, der levede den største del af sit liv fjernt fra hovedstaden, beskæftiget med administrationen af sine vidtstrakte besiddelser, var en varmtfølende mand, der ved sin faderlige omsorg for sine bønder og undergivne tjente sine berømte sønner, der arvede hans menneskekærlige sind, som forbillede for hele livet. Reventlow døde i København 30. marts 1775.

 

Med sin første kone Johanne Frederikke baronesse von Bothmer fik Reventlow 7 børn, men de tre første døde som spædbørn.

 

4) Frederikke Louise komtesse Reventlow 21.8 1746-29.11 1824

5) Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow 11.3 1748-11.10 1827

6) Conrad Georg greve Reventlow 26.7 1749-9.4 1815

7) Johan Ludvig greve Reventlow 28.4 1751-1.3 1801

 

Gift anden gang med i 1762 med Charlotte Amalie komtesse Holstein-Ledreborg (1736-1792). De fik ingen børn:

 

Læs mere om Christian Ditlev lensgreve Reventlow den yngre her

 

Herunder Pederstrup Gods,  som det så ud omkring 1870.

1851 - Ferdinand Carl Otto lensgreve Reventlow ejer fra 1851-1875 (Søn)

 

Ferdinand C.O. lensgreve Reventlow (20.4 1803-1875) til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde (1851) og Baroniet Brahe-Trolleborg (1854).

 

28.6 1840 udnævnt til Hofjægermester, 6.10 1851 kammerherre., I 1853 kongevalgt Deputeret ved den sønderjyske Stænderforsamling, i 30.9 1858 Ridder af Dannebrog, i 1866 medlem af Geheimekonferensraadet.

 

Efter lensgreve Ferdinand Carl Otto Reventlow i 1851 overtog grevskabet, indledtes en større ombygning af Pederstrup, hvorved hovedbygningen kraftigt udvidedes, avlsgården nyopførtes på afstand af denne samtidig med at parken blev nyanlagt. 

 

Han blev gift med sin kusine Benedicte Christiane komtesse Reventlow (1834-1893) den 14. oktober 1857 i Pederstrup. Hun var datter af Einart Carl Detlev greve Reventlow (1788-1867) og Hildeborg Sophie Reventlow (1804-1868). De fik 5 børn, hvor kun Christian Einar blev voksen.

 

1) Ditlev Christian Einar greve Reventlow, 18.9 1860-28.3 1861

2) Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow, 18.7 1864-2.2 1929

3) Hildeborg Benedicte Margrethe Louise  komtesse Reventlow, 21.6 1866-7.2 1867

4) Ludvig Cai Conrad greve Reventlow, 7.6 1869-29.6 1869

5) Hilda Benedicte Reventlow, 12.9 1870-14.9 1870

 

1875 - Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow ejer fra 1875-1929 (Søn)

 

Christian E. F. L. E. lensgreve Reventlow er født den 18. juni 1864 og overtog Pederstrup i 1875 som 21-årig.  (Grevskaberne Reventlow og Christianssæde og Baroniet Brahe-Trolleborg, Ballegaard og Bøgskov i Sundeved og Pugerup)

 

Lensgreven besøgte mellem 1878-81 Herlufsholm, og var udenlands i perioden 1885-87, hvor han besøgte Forstskolen i Tharand og École forestiére i Nancy. Han blev udnævnt i  1888 til hofjægermester, blev i  1907 Ridder af Dannebrog og i  1921 kammerherre.

 

Figur- og dyre tegner (blyants-skitser fra mange lande, 1890, billeder af racehundene, 1895), og kunsthistorisk forfatter (Freskerne på Slottet Malpaga, 1903) Reventlow.

 

Christian E. F. L. E. lensgreve Reventlow blev gift første gang den  23.7 1889 i København med Agnes Margrethe komtesse Moltke, (31.7.1866 på Tryggevælde -  1.6.1941 i København, datter af forpagter Joachim Richard Henry greve Moltke og Julie Charlotte Frederikke Westermann.  Ægteskabet opløst i 1893. De fik en datter: Anna-Ermegård Abela Reventlow (3.6 1890– 27.9 1969)

 

Gift anden gang den  26.11.1909 i Pasing ved München med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedwig grevinde von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, (24.10.1884 i Züllichau - 20.4.1984 på Brahetrolleborg) datter af prøjsisk major Eberhard Carl Paul Erdmann Emmanuel greve von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow og Cathinka Elisabeth Maximiliana Georgine grevinde zu Pappenheim.

 

De fik tre børn:

 

1) Benedicte Cathinka Hilda Susanne Emilie Margrethe Anastasia komtesse Reventlow, 27.5 1911 - 12.3 1991

2) Christian Detlew Eberhard Preben Ferdinand greve Reventlow, 20.4 1912-6.4 1928 (15 år)

3) Naka komtesse Reventlow, 9.5 1920 - 4.2 2001 (80 år)

 

Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve døde den 2.2.1929 i Svendborg, begravet i Vesterborg Kirke og ligge gravlagt i Theophilii Skov, Vesterborg, 64 år gammel. Hans hustru Lucie-Marie døde i Fåborg den 20. april 1884, 99 år gammel.

 

Den sidste generation af familien Reventlow valgte familiens fynske besiddelse, boroniet Brahetrolleborg, som deres faste tilholdssted, hvorefter Pederstrup blev benytte som sommerbolig.

 

I 1924 overgik grevskabet Christianssæde til fri ejendom i forlængelse af lensafløsningsloven fra 1919, og der blev udstykket flere selvstændige brug og parceller af Pederstrups jorder. Da lensgreve Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow døde i 1929 var familiens økonomi kommet under pres og da han kun efterlod sig to døtre, besluttede enken at afhænde de lollandske besiddelser. Pederstrup avlsgård blev solgt til Johannes E. Nielsen i 1935, mens hovedbygningen og parken i 1938 blev solgt til en komité. Komitéens formål var at skaffe midler, så der kunne oprettes et museum for Christian Ditlev Frederik Reventlow. Reventlow Museet Pederstrup åbnede dørene i 1940.

 

Se meget mere på museets hjemmeside museumlollandfalster.dk

 

Matrikel 1a med flere Pederstrup Hovedgård

Areal 174,5 hektar

Mageltving Møllevej 50, 4943 Torrig

 

 

1934 - Avlsgården blev solgt ifølge endeligt skøde af 28. november 1934 til Johannes Emil Nielsen, f. 26.9 1898 i Sanderum By ved Odense. Han havde haft et mindre Gods på Fyn inden han og familien kom til Lolland. Han blev gift med Ingeborg Johanne Wittenkamp, f. 2.11 1902 i København. De fik to børn:

 

1) Kirsten Wittenkamp Nielsen, f. 19. november 1930 i Rudkøbing, korrespondent, gift  den 5.9 1953 med Cand. Polit. Erling Jørgensen, f. 13.1 1931

2) Hans Poul Wittenkamp Nielsen, f. 6. juni 1935

 

1961 - Johannes E. Nielsen købte matrikel nr. 1ce til kr. 24.000,00.

 

1966 - Sønnen Hans W. Nielsen overtog Avlsgården ifølge endeligt af skøde af 15.2 1966 til en  købspris på kr. 1.282.009,00. Hans W. Nielsen blev gift den 25. august 1956 i Vesterborg Kirke med Bente Grove Vejlstrup, f. 25.6 1935, datter af dyrlæge Casper Grove Vejlstrup og Ellen Margrethe Warting Madsen, Hellig Kors Sogn, København. Hans og Bente fik fire børn:

 

1) Anne Merete Vejlstrup Nielsen, f. 25.6 1957 - Praktiserende læge i Roskilde

2) Johs. Erik Nielsen, f. 13.11 1959 - Godsejer på Pederstrup siden 1990

3) Kirsten Vejlstrup Nielsen, 11.6 1963 -

4) Lisbeth Vejlstrup Nielsen, f. 9.1 1967 - Pædagog i Roskilde

 

1972 - Tidligere godsejer Johannes Emil Nielsen døde i 1972, 74 år gammel og begravet i Vesterborg Kirke. Hans hustru Ingeborg Johanne Wittenkamp døde i 1989, 87 år gammel.

 

1990 - Hans W. Nielsen, der var uddannet journalist og tidligere borgmester i Højreby fra 1982-1986, døde tragisk efter en traktorulykke på Pederstrup den 30. marts 1990. Hans W. Nielsen blev 54 år. Hans hustru tidligere amtsrådsmedlem Bente Grove Vejlstrup døde den 19. oktober 2009, 74 år gammel.

Pederstrup Avlsgård blev overtaget efter Hans W. Nielsens død af hans enke Bente Grove Vejlstrup og hendes fire børn, med sønnen  Johs. Nielsen som daglig leder, ifølge endelig skøde af 16.12 1992. Prisen er kr. 13.200.000,00.

 

1994 - Johs. Nielsen tilbagekøbte skoven Nørrerod på 47,6 hektar af Skovselskabet Skåningshave Aps. (Ved arv delingen i 1965 tilfaldt skoven Hans W. Nielsens søster Kirsten W. Nielsen)

 

1998 - Johs. Erik Nielsen købte moderen og  de andre søskende ud. Pris ifølge skøde af 27.3 1998 til en pris på kr. 9.436.329,00. Johs. E. Nielsen er borgerligt viet  med pædagog Hanne Bruun, f. 20. juli 1963, Nakskov. Johs. og Hanne har tre børn:

 

1) Malene Bruun Nielsen, f. 28.9 1991 - uddannet Jurist i København

2) Thomas Bruun Nielsen, 7.9 1992 - Uddannet Cand. Agro. - arbejder på Pederstrup.

3) Peter Bruun Nielsen, f. 25.3 1995 -  læser Cand. Agro.

 

2017 - Johs. E. Nielsen ejer og driver stadig Pederstrup Avlsgård, sammen med flere opkøbte gårde i området. Gården Klinkeskovgård i Kragenæs var den første, som han købte af sin far Hans W. Nielsen i 1987. Avlsgården matrikel nummer 1a med flere har i dag 174,5 hektar. Ejendomsværdi vurderet i 2016 var kr.  42.500.000.

 

Se oversigten over gårde i Birket Sogn her

Hans W. Nielsen var formand for Reventlow Støttekreds, som han selv var med til at stifte i 80`erne.

Forside:           Om Arkivet:        Sidste Nyt:      Artikler:        Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt        Vedtægter

NæstePederstrup Avlsgård 1934-2017 nederst på sidenPederstrup Avlsgård

Bente Grove Vejlstrup og Hans W. Nielsen blev gift i Vesterborg Kirke den 25.8 1956. Begge var yderst aktive i politik, hvor Bente var amtsråds-medlem i flere perioder og Hans W. Nielsen var valgt til borgmester i 1982 for de konservative.

Godsforvalter N. Blume, der boede på godsforvalter boligen (billede fra Højreby Arkiv og fra mellem 1940-1950)

Johs. Nielsen købte Klinkeskovgård i Kragenæs i 1987.  Efter sin fars død i 1990, hvor han og hans tre søskende arvede gården, frikøbte han Pederstrup i 1998. Johs. er barnebarn til Johannes Erik Nielsen, der i 1934 købte Avlsgården af Reventlow. Til venstre sønnen Peter Bruun Nielsen,  der også er uddannet landmand.

Pederstrup Avlsgård er et moderne landbrug, som nu passes af Johs. Nielsen og de to sønner Thomas og Peter Bruun Nielsen. Begge sønner er landbrugsuddannet på Fyn.

Johs. Nielsen blev borgerlig viet på Pederstrup med pædagog Hanne Bruun i 1995.

Hanne & Johs. Nielsens to ældste børn Thomas Bruun Nielsen og Malene Bruun Nielsen. Malene er uddannet jurist og arbejder i København, medens Thomas følger i sin fars fodspor og er uddannet Cand. Agro og netop blevet færdig med uddannelsen som virksomhedsleder på Dalum Landbrugsskole. Han arbejder nu på Pederstrup Avlsgård.

Matrikelkort der viser størrelsen på Pederstrup Avlsgårds største matrikel:  nr. 1a = 174,8 hektar. Dertil kommer de to store skove  Nørrerod

Besøg i kostalden på Pederstrup Avlsgård i 80`erne. Nr. tre fra venstre godsejer Hans Nielsen.

Godsejerparret Ingeborg Johanne Wittenkamp og Johannes Emil Nielsen overtog Avlsgården i 1934, som også kendes som Pederstrup Hovedgård. Inden de kom til Lolland havde de et gods ved Odense, som de solgte til fordel for Pederstrup…...

Birket Lokalhistorisk Arkiv

Folkehold foran Pederstrup Avlsgård 1905

Folkehold foran Pederstrup Avlsgård 1920-30

Indkørslen til Avlsgården ud mod vejen

Hovedbygningen til Avlsgården 1976

1956

En af boligerne til Avlsgården på Magletving Møllevej

Jagtselskab på Avlsgården

Billeder fra Pederstrup Gods

Find alle billederne på arkiv.dk

Billeder fra Avlsgården

Vejrhane på Avlsgården

Godsejer Nielsen ved godsboligen som lå lige overfor Avlsgården

Hans W. Nielsen med en stuepige i 1935

Pavillonen i parken

Tekstboks:

Billederne fra denne kolonne er fra  arkiv.dk

Lokalarkivet i Højreby, Birket og Horslunde

Ingeborg og Johannes Emil Nielsens gravsten på Vesterborg Kirkegård. Reventlow

Tidligere fæstegårde under

Pederstrup Gods

Gårde i Torrig:

Stryhnseje 15a

Nakskovvej 8

4943 Torrig

Sofiesminde 15b

Nakskovvej 10

4943 Torrig

Gårde i Store Lindet

Ludvigslund 2a

Vedbyvej 15

4953 Vesterborg

Slettemark 3a

Skovhusevej 42

4943 Vesterborg

Bønnekegård 4a

(Rosningevej 56)

Nedlagt

Ernstminde 6a

Rosningevej 86

4953 Vesterborg

Hestehavegård 7a

(Rosningevej - ingen nr.)

Nedlagt

Toftegård 8a

Rosningevej 61

4943 Torrig

Kallehavegård 9a

Dalbyvej 18

4953 Vesterborg

Glirevang 10a

Dalbyvej 15

4943 Vesterborg

Vester Kongstedgård 12a

Kapellanvej 38

4943 Torrig

Kapellangård  14a

Kapellanvej 35

4943 Torrig

Gårde i Lille Lindet

Dalbygården 1a (Dalbygård)

Dalbyvej 7

4943 Torrig

Nygård 1a (L. Lindet)

Nygårdsvej 4

4953 Vesterborg

Kringelborg 2a

Kringelborgvej 11

4943 Torrig

Sildebjerggård 3a

Sildebjergvej 6

4943 Torrig

Gårde i Mageltving

Magletvinggården 2a

Mageltving Møllevej 14

4943 Torrig

Askelund 12a

Spurvevej 35

4943 Torrig

Kraghsminde 13a

Mageltving Møllevej 6

4943 Torrig

Kraghs Gård 13b

Kapellanvej 45

4943 Torrig 

Saxtofte 14a

Mageltving Møllevej 2

 4943 Torrig

Gårde i Hjelmholt

Fuglsang 1a

Egholmvej 75

4943 Torrig

Skovgård 3a

Egholmvej 65

4943 Torrig

Kollinggård 4a

Egholmvej 55

4943 Torrig

Godsejere på

Pederstrup Gods

1340 til 1725

Godsejer

? -

1340

Laurits Johnsen

Panter (? år)

f. ? - d. 1340

 

1340-1354

Halsted

Kloster (14 år)

 

 

1354-1576

Den Danske

Kongehus (222 år)

 

Godsejer

1576-1587

 

Lauge (11 år)

Venstermand

f. ? - d. 1587

Godsejer

1587-

1606

Knud (19 år)

Venstermand

f. ? - d. 1606

Bror

Godsejer

1606-1610

Morten  (4 år)

Venstermand

f. 1536 - d. 1610

Bror

Gårdejer

1610-1616

Anne Andersdatter    Galt (6 år)

f. 1558 - d. 1622

Enken

Gårdejer

1616-

1625

Falk Axelsen

Brahe (9 år)

 f. 1581 - d. 1625

Ægtemand

Godsejer

1625-1625

Holger (0 år)

Rosenkrantz

f. 1574 - d. 1642

Svoger

Godsejer

1625-1626

Hans von (1 år)

Grabow

f. 1549 - d. 1626

 

Godsejer

1626-1634

Joachim von (8 år)

Grabow

f. 1599 - d. 1634

Søn

Godsejer

1634-1645

Maren (11 år)

Steensen

f. 1593 - d. 1679

Enken

Godsejer

1645-1657

Hans Johan  (12 år)

von Grabow

f. 1626 - d. efter 1673

Søn

Godsejer

1657-1673

Hans Wilhelm (16 år)

von Harstall

f. ? - d. 1680

Bror

Godsejer

1673-1678

Detlev von (5 år)

Rumohr

f. 1634 - d. 1678

Bror

Godsejer

1678-1680

Arvingerne efter (2 år)

Detlev

von Rumohr

Godsejer

1680-1684

Heinrich von (4 år)

Stöcken

f. 1631 - d. 1681

Bror

Godsejer

1680-1701

Peder von (21 år)

Brandt

f. 1644 - d. 1701

Svigersøn

Godsejer

1701-1725

Henrik von (19 år)

Brandt

f. 1687 - d. 1733

Søn

Lensgrever på

Pederstrup Gods

fra 1725 1935

Godsejer

1725-1738

Christian Ditlev

lensgreve (13 år)

Reventlow

f. 1671 - d. 1738

 

Godsejer

1738-1775

Christian Ditlev

lensgreve (37 år)

Reventlov

(den yngre)

f. ? - d. 1606

Søn

Godsejer

1775-1827

Christian Ditlev

lensgreve (52 år)

Frederik Reventlow

f. 1748 - d. 1827

Søn

Godsejer

1827-1851

Christian Ditlev (24 år)

lensgreve

f. 1775 - d. 1851

Søn

Godsejer

1851-1875

Ferdinand Carl Otto  lensgreve (24 år)

Reventlow

f. 1803 - d. 1875

Søn

Godsejer

1875-1929

Christian Einar   lensgreve (54 år)

Reventlow

f. 1864 - d. 1929

Søn

Godsejer

1929-1935

Christian Einar   lensgreve (6 år)

Reventlows

dødsbo

 

1935-1938

Slægten

Reventlow (6 år)

(Hovedbygningen)

 

1838-

2009

Reventlow Museet

Pederstrup

 

2009-

-

Museum

Lolland Falster

 

Pederstrup Avlsgård

Godsejer

1935-1965

Johannes Erik (30 år)

Nielsen

f.  26.9 1898- d. 1972

 

Godsejer

1965-1990

Hans Wittenkamp   Nielsen (25 år)

f. 6.6  1935 - d. 30.3 1990

Søn

Godsejer

1990-1992

Anne Merete V. Nielsen

Johs. E. Nielsen

Kirsten V. Nielsen

Lisbeth V. Nielsen

børnene

Godsejer

1992-

-

Johs. Erik

Nielsen  ( )

f. 1959

Søn