Forside:          Om Arkivet:      Nyhedsarkiv      Artikler:     Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt                

På denne side af den røde streg er der links til ske-ma over gårde i Birket Sogn

Matrikel nr. 14a - I dag 14c

Tidligere fæstehus under Godset Pederstrup

 

1844 - Hans Degn var fæster af matrikel nr. 14 i St. Lindet.

 

1878 - Da der blev besluttet,  at der skulle være bopæl for kapellanen nærmere kirken i Birket, blev et mindre husmandssted  udstykket og  18 tønderland købt af Hans  Jensen fra Øster Kongstedgård. Siden 1687 havde Birket Kirke været underlagt sognepræsten i Vesterborg Kirke (Læs om præsterne i Birket Kirke). Før 1687 var Dalbygården præstegård. 

 

Den første der boede på den nye kapellangård var Poul Thorwald Benedict Boisen, som havde været kapellan siden 1871. Han var født 29. januar 1845 i Vesterborg, søn af sognepræst  Lars Nannestad Boisen, 8.2 1804-22.4 1875 og Marthe ”Mathilde” Frederiksen Ibsen, 14.4 1810-17.1 1886).

 

P. Boisen blev gift den 29. november 1876 i Vartov Kirke med Mary De La Laing, 25.1 1854-29.6 1929 (datter af Robert William De La Laing og Nathalia Petersen, Århus. Robert er født 1815 i Chelterham, England og døde i Frederiksborg i 1886. Poul T. B. Boisen blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, hvornår vides ikke, sandsynligvis fordi han var  sproglærer ved hoffet, men faldt i unåde omkring kongens tredje brud (til venstre hånd) og blev tvunget til at forlade hoffet). Ifølge Mary De La Laing og Poul Thorvald Benedict Boisens ældste søn Lars Nannestad Boisen, så var Mary aktiv i kvindernes kamp for ligeberettigelse.

 

Mary og Poul Boisen fik 10 børn:

 

Elfride Boisen, f. 1878,

Agnete Boisen, f. 1879,

Lars Nannestad Boisen, f. 1880,

Benedict Boisen, 1881-1889,

Mogens Boisen,

Karen Boisen, 1883-1932,

Knud Boisen, d. 1885,

Christian Boisen, 1885-1970,

Robert De La Laing Boisen, 1887-1971

Ester Boisen, f. 1892-1949. 

De to yngste sønner emigrerede til USA og fik en stor efterslægt.

 

1880 - Ifølge folketællingen for Birket, så boede familien Boisen på Kapellangården og da var kun de to ældste piger født. Poul Boisen var residerende kapellan i Birket fra 1877-1880, hvorefter han blev valgmenighedspræst i Kerteminde på Fyn. Poul Boisen døde i 1920, 75 år gammel. Derudover var der tre tjenestefolk: Katinka Elisabeth Olsen, f. 1862 i Vesterborg, Oline Elisabeth Vegge, f. 1863 i Vesterborg og tjenestekarl Peter Rasmussen, f. 1856 i Birket (søn af husmand Rasmus Pedersen og Margrethe Jeppesdatter, Store Lindet)

 

1882 -  Kaldskapellan og res. kapellan S. Keiser-Nielsen, 

Søren Keiser-Nielsen, 27.9.1856-8.2.1926: Sognepræst, minister. Født i Besser, død i København, begravet i Ordrup.

Forældre: lærer Søren Nielsen (1829–1907, gift 3. gang med Mette Marie Sørensdatter Keiser (1836–56). Navneforandring 21.6.1909.

Gift første gang den 4.9.1883 i Merløse med Vilhelmine Kolbye, født 28.10.1855 på Holbæk Ladegård. Hun døde den 22.5.1906 på Frederiksborg. Datter af godsforvalter, senere bogholder og kasserer ved Holbæk amts økonomiske selskabs sparekasse, justitsråd Mathias Antonius Sylvester K. (1820–84) og Emilie Mathilde Smith (1829–1918). Gift anden  gang den 15.7.1909 i Stenløse  med læge Else Marie Balle, født 5.2.1874 i Vester Nebel, død 30.1.1950 i Gentofte.  Datter  af gårdejer Hans Christensen (Balle) (1843–1930) og Karen Cathrine Nielsen (1838–1911). Navneforandring 4.4.1900 fra Søren Keiser Nielsen til Søren Keiser-Nielsen.

Søren Keiser-Nielsen og Vilhelmine Kolbye fik 3 børn i Birket:

1) Ellen Mathilde Keiser-Nielsen, f. 9. november 1885

2) Holger Keiser-Nielsen, f. 8. december 1886

3) Svend Keiser-Nielsen, f. 9. juli 1890

Keiser-Nielsen  blev student 1876 fra Herlufsholm og cand. teol. 1882, kapellan i Vesterborg og Birket på Lolland, og fra 1883-1888 sognepræst. I 1891 blev han sognepræst i Tågerup og Torslunde ved Rødby. Han drev her selv sin store præstegård og havde ord for at være en dygtig landmand. 1896–1911 var han sognerådsformand, beskæftigede sig i det hele meget med praktiske sager. Som præst og prædikant hørte han til de liberale; han stod Morten Pontoppidan nær og sluttede sig til den kreds af teologer der i ham så en fører. 1902 fik han tilbudt et landstingsmandat, og 1903 lod han sig opstille til folketinget i Nakskov kredsen som venstrereformpartiets kandidat. 1905 sluttede han sig til det radikale venstre og bidrog stærkt til at de radikale på generalforsamling i Nykøbing Dagblad erobrede bladet fra venstrereformpartiet. 1909 valgtes han i Stubbekøbing-kredsen og repræsenterede denne kreds til valget i juli 1920. Som folketingsmand beskæftigede han sig særlig med kirke- og skolespørgsmål og kommunale anliggender. Han var 1909 ordfører for forslaget om rigsretsanklage mod J. C. Christensen og Sigurd Berg og 1909–12 medlem af sit partis hovedbestyrelse. Da det radikale venstre dannede regering 1913, blev K.-N. kultusminister, fra 1916 undervisningsminister, idet kirkelige sager udskiltes i et kirkeministerium hvis chef blev pastor Th. Povlsen.

Årsagen til delingen var kirkepolitisk. Pastor N. P. Arboe Rasmussen var blevet udnævnt til sognepræst i Valse på Falster, men stiftets biskop nægtede at give ham kollats. Det truede med en konflikt og en kirkestrid som var ubelejlig for ministeriets politik og Keiser-Nielsen personlig imod. Det blev da overladt til Th. Povlsen at klare Vålse sagen. Som undervisningsminister nedsatte K.-N. den store skolekommission 1919 hvis betænkning 1923 kom til at danne en del af grundlaget for folkeskolelovgivningen i 1930erne, og gennemførte lov om bygningsfredning, lov om lønninger for folkeskolen, lov om statsunderstøttede biblioteker og lov om statsseminarier for kvinder. Som undervisningsminister faldt det i hans lod gennem forhandlinger med det sønderjyske udvalg 1919–20 at forberede den kommende skoleordning i de sønderjyske landsdele, en opgave, han interesserede sig meget for, og til hvis løsning han havde et nøje samarbejde med minister H. P. Hansen.  Keiser-Nielsen gik af som minister 1920 med det øvrige ministerium. Fra 1921 var han medlem af Gentofte kommunalbestyrelse. Han var en dygtig politiker, en munter og vindende personlighed. Han kunne minde om ældre tiders joviale herremænd, var rund af væsen, en åben og djærv natur. Nedstammer fra den fynske adelsslægt Norby. Læs www.fynshistorie.dk

 

 

 

Karen Buch

Ester Buch - Gift med Harry Buch

Mie Rasmussen overtog Kapel-langården i 2015 og har allerede lavet meget med blandt andet at beskære træer og buske, så det i dag ser meget flot ud omkring gården.

Peder Kistrup blev sognepræst i Stokkemarke...

Erling Kistrup var vokset op på Ludvigslund i Store Lindet. Her er det hans forældre Bertha og Holger Pedersen Kistrup

1891- Kapellan & Sognepræst  Erhard Qvistgaard (3.8.1864-3.10.1940) efterfulgte Søren Keiser-Nielsen som kapellan i Birket.

 

Morten Jacob Erhard Basse Qvistgaard blev gift med Jensine Marie Wilhelm, f. 28. april 1862, d. 3. august 1950.  De fik 5 børn:

1) Anna Margrethe Qvistgaard, f. 5.6 1890

2) Erhard Georg Wilhelm Qvistgaard, f. 6. juli 1891

3) Inge Elisabeth Marie Qvistgaard, f. 11. november 1892 (døbt i Birket Kirke af  faderen)

4) Johan Anton Wilhelm Qvistgaard, f. 27. februar 1895 (døbt i Birket Kirke af faderen)

5) Erhard Jørgen Carl Qvistgaard, f. 11. maj 1898

Morten Jacob Erhard Basse Qvistgaard,  personalhistoriker og præst, født i Hjembæk, død i København og begravet sammesteds.  Qvistgaard blev født i Hjembæk sogn, hvor faderen var kapellan hos pastor Basse, men kom som toårig til Hemmet i Vestjylland, da faderen blev sognepræst der. Efter barneårene her blev han sat i katedralskolen i Roskilde hvor han kom i huset hos domorganist H. Matthison-Hansen, der var gift med en slægtning.

Qvistgaard blev student 1882, cand. teol i 1888, samme år kateket i Ribe, 1891 residerende kapellan i Vesterborg og Birket på Lolland og 1897 sognepræst i Rorup og Glim i Københavns amt,  hvor han forblev indtil han 1920 af helbredshensyn tog sin afsked og flyttede til København, hvor han blev en daglig gæst på arkiverne. – Allerede i studie tiden blev han slægtshistorisk interesseret og foretog 1884-85 rundrejser til slægtens medlemmer, således at han 1893 i samarbejde med Julius Bidstrupkunne udgive Stamtavle over Slægten Qvistgaard, der 1923 kom i 2. reviderede udgave, efter at han 1915 havde været medstifter af Den Qvistgaardske Slægtsforening. Men hans interesse gik videre, og han blev snart fanget af det fascinerende studium af kulturlivet omkring de danske præster, især i 16- og 1700-tallet, deres indbyrdes slægtsforbindelser samt deres levevilkår. Q.s bidrag herom, som regel byggende på egne kildestudier og ret ofte på lejlighedsfund i arkivalierne, bliver let overset, da de er stykket ud i mindre afhandlinger, hvoraf enkelte kan findes i Personalhistorisk Tidsskrift, men langt de fleste må gennem de bibliografiske opslagsværker opsøges i amts historiske årbøger og andre lokalhistoriske publikationer. Disse bidrag spænder fra Series Pastorum i Rorup-Glim Sognekald som blev udgivet af Th. Hauch-Fausbøll i Personalhistoriske Samlinger II, 1908, over mere end 60 artikler hvor det samme emne undertiden behandles i forskellig lokal sammenhæng, til Spredte Optegnelser fra Aaker gamle Kirkebog i Bornholmske Samlinger XXXI, 1947. En kildeudgave af stor interesse er Ulfborg Herreds gejstlige Skifte- og Justitsprotokol. 1685-1767, 1930. – Q. var en enestående ekspert med hensyn til legater og redigerede fra 1902 Legattidende for Danmark. 1899 og 1910 udgav han en samling af danske præsters skrifte- og juleprædikener. Det var naturligt, at han engagerede sig i spørgsmålet om en nyudgave af S. V. Wibergs Almindelig dansk Præstehistorie, og en lang periode koncentrerede han sin stofindsamling herom. 1934 kunne han derfor udgive Præstehustruer, der helt eller delvis mangler i Wibergs Præstehistorie med oplysninger om ca. 3000 kvinder. Den besynderlige titel og upraktiske ordningssystem blev hårdt angrebet af Bjørn Kornerup i Personalhistorisk Tidsskrift 10.r. II, 1935, hvilket dog ikke forhindrede Q. i at udsende et tillæg 1936, i hvis forord han stilfærdigt forsvarer sit arbejde. – Efter Q.s død kom hans håndeksemplar af såvel Wibergs præstehistorie som hans egne tillæg med mange tilføjelser til Rigsarkivet, hvor de er blevet udnyttet af bl.a. Aage Dahl, hvis egen 84-bind store præstehistorie ligeledes findes her. Qvistgaards samlinger i øvrigt kom til Det Kongelige Bibliotek.

 

1897 - Kapellan Jens Sophus Therchilsen.

1901 - Kapellangården var forpagtet ud til Karl Christian Frederiksen, f. 30. marts 1870 i Vesterborg og han og hans familie boede også på gården. Han blev  gift i 1893 med Gertha Larsine Kirstine Christiansen, f. 6. maj 1871 i Horslunde. De havde to børn:

1) Georg Valdemar Frederiksen, f. 21. august 1893

2) Frits Evald Frederiksen, f. 6. maj 1893

3) Mona Frederiksen, f. 18. september 1904

Derudover var der en gårdskarl Hans Magnus Frederiksen, f. 30. oktober 1878 i Vesterborg (kommet til kommunen i 1899) og Anna Henriette Augusta Sklander, f. 5. august 1879 i Vesterborg (kommet til kommunen i 1900) var tjenestepige.

Om kapellan Jens Sophus Therchilsen var født 4. december 1866 i Randers, død i København i 1936. Søn af grosserer i København tidligere tobaksfabrikant i Randers Andreas Therchilsen og Jensin Sophia Schjerbeck. Jens Sophus Therchilsen havde en storebror Alfred Therchilsen, der var sognepræst i Odense (f. 1865). Også bror til salmebogsfabrikant Niels Marius Therchilsen, Randers. Therchilsen tog studentereksamen i Maribo i 1884 og derefter på Københavns Universitet, hvor han blev færdig som cand.theol. i 1887. Efter sin eksamen rejste han til Tyskland og opholdt sig i længere tid i Karlsbad for at overvinde en nervesvækkelse. Ordineret kat. I Vor Frelser Kirke i København den 12.9 1891, og i 1892 blev han privat ordineret medhjælper hos slotspræst A. S. Poulsen. Han blev ordineret til kapellan den 7.  maj 1897. Therchilsen begyndte at afhænde den hidtilværende præstebolig (på Kapellanvej) i Store Lindet, for at få en ny opført i nærhed af kirken. Dette arbejde er senest begyndt i 1903 og da Jens Sophus Therchilsen fik et præsteembede i Torkilstrup-Lillebrænde i 1908 og da var der stadig ikke lagt en eneste sten til den nye præstegård. Se hele beretningen af provst Bjarne A. Madsen: ”Hvad præstegården gemmer”

Therchilsen blev gift den 17. august 1900 i Frederiksberg Kirke med sin storebror Niels Marius Therchilsens datter  Ingrid Marie Therchilsen, f. 24.8 1886 i Randers. De fik en søn:

 

1) Tage Therchilsen, f. 9. juni 1904 (døbt af faderen i Birket Kirke den 24.7 1904)

 

Therchilsen benævnes som en levende og god prædikant, og han øgede kirkegangen i Birket. Therchilsen var meget musikalsk, og der findes gamle billeder af ham, hvor han er med i en strygergruppe, som fandtes i sognet på den tid. Om vinteren dyrkede han klassisk musik og litteratur, hvor han fandt stof til de velbesøgte ungdomsmøder i den gamle præstegårdssal. Om hans prædikener sagde en af hans organister og en kirkesanger: At de ikke - skønt de havde siddet under hans prædikestol i 25 år - havde fundet gentagelser fra år til år. Der var altid noget nyt og tankevækkende hver søndag. Han var ligesom i Birket højt værdsat og stoppede i Torkilstrup i 1931. Han var da også provst i Falsters Nørre Provsti udnævnt i 1920. Efter Torkilstrup flyttede han til København, og da han døde i 1936 rejste menighedsrådet for Torkilstrup til København for bære deres gamle præst i graven - en rejse, der var dengang, var meget  besværlig ( - ingen Storstrømsbro).

 

1906 - Kapellangården er stadig forpagtet ud til Carl Christian Frederiksen. På kapellangården

 

1908 - Kapellan & Sognepræst Jørgen Frederik Carstensen født i Nørre Nissum den 19. januar 1871.

 

(Søn af sognepræst  Christian Matthäus Carstensen, født i 1839 på Christiansø viet til Sara Elisabeth Thomasen, Gamtofte sogn ved Assens (f. 1841) den 22. januar 1870. Faderen var kapellan i Dalum i 1866,  Bøvling i 1869, Sognepræst i Venø i 1869, Nørre Nissum i 1876 og Krogsbølle i 1886. Christian Matthâus Carstensen giftede sig året efter sin hustrus død i 1894 med XXXX.    Farfaderen var skolelærer på Christiansø (1837) og senere sognepræst Jørgen Frederik Carstensen (1805-1856)  i Sennels Kirke (1843) gift med Theodora Katrine Holm (1813-1877). Oldefaderen Christian Mathiæ Carstensen (død i 1837) gift med Johanne Bendixen (1765-1802) og var købmand i Tønder. Slægtsnavnet Matthäus stammer fra tipoldemoderen Anna Mathiae og Carstensen (1735-1766) er fra tipoldefaderen Carsten Ridlef Carstensen(1716-1790) som begge kom fra Møgeltønder. Hvis man går længere tilbage kan man komme tilbage til slutningen af 1200-tallet og til Jacob Skram, hvis efterslægt bl.a. tæller Peder Skram (1503-1581), kaldet ”Danmarks Vovehals”, dansk admiral, kendt for at have lagt navn til flere skibe)

 

Jørgen Frederik Carstensen var gift med Frederikke Pedersen, f. 28. oktober 1871 i Korsebølle. Datter af forpagter Peter Johan Carl Christian Pedersen og Sofie Henriette Larsen.  De fik 4 børn:

 

1) Christian Carstensen, f. 9. maj 1900 i Korsebølle

2) Johan Carstensen, f. 21. juli 1901 i Korsebølle

3) Kai Carstensen, f. 26. marts 1905 i Korsebølle

4) Ebba Carstensen, f. 17. oktober 1909 i Birket

 

1941 - Jørgen Frederik Carstensen døde den 15. oktober 1942, 71 år gammel. Hans hustru døde 22. juni  1917 og begravet af hendes mand pastor Carstensen den 24. juni 1917, 46 år af brystkræft på Maribo Sygehus.

 

1910 - Kapellangården blev ifølge købekontrakt af 7. Februar 1910 blev afhændet til proprietær Chr. Kofoed, Egelund, for en Købesum af kr. 16.000. Familien Carstensen flyttede dog først op i den nye præstegård torsdag den 29. december 1910. (Læs Hvad præstegården gemmer). J. F. Carstensen var først kapellan fra 1908 og til Birket igen blev selvstændig Kirke i 1914. Det vil sige, at han kunne fejre 25 års jubilæum ved sin afsked i 1841. Om byggeriets afslutning står der følgende i Embedsbogen: ”Denne Beretning om Bygningens Tilblivelse blev oplæst, og derefter, indesluttet i en Beholder sammen med nogle Møntstykker, nedlagt i det sydvestlige Hjørne af Stuehuset. Res. Kap. Carstensen murede Rummet til under Bøn om Velsignelse over det grundlagte Hus, og man afsang Verset: ’lad det kendes Herre god, Huset her staar godt i Fod’ o s v. Tilstede var, foruden res. Kap. Carstensen med Hustru og Børn, Arkitekten og Bygmesteren, adskillige Haandværkere og Arbejdsmænd samt nogle af Sognets Beboere.”

 

1911 -  Ifølge folketællingen bor på matrikel nr. 14 Jens Christensen Ditlev, f. 5. september 1841 i Birket og hans hustru Catharina Christensen, f. 1835, Slesvig. De har en tjenestepige: Anna Christensen, f. 16.7 1876 i Birket + en person enken Dorthea Pedersen, f. 19.9 1817.

 

1912 - Enkemand Hans Christian Martin Buch, f. 18.3 1874 købte Kapellangården af Christian Kofoed, Egelund. Han hed oprindelig Ziersen til efternavn men fik navneforandring 15. juli 1905. Han var søn af indsidder og træskomager Zier Nielsen Buk, f. 1.2 1836 og Ane Sofie Hansen, f. 16.8 1840, Lille Lindet. Han var gift første gang med syerske Karen Jørgensen, f. 15.7 1851 som døde  16. juni 1912, 49 år gammel. Han blev gift den 4. maj 1913 i Birket Kirke med fraskilt  Rasmine Poulsen, f. 4.5 1873. Hun var datter af husmand Niels Madsen Sunke og Maren Kathrine Petersen. 

 

 

FT 1890

Erhard Qvistgaard døbte sin egen søn Johan Anton Wilhelm Qvistgaard den 23. april 1895

1944 - Harry Buch blev gift i Maribo Domkirke den 5. november 1944 med Ester Marianne Nielsen, f. 25. august 1920 på Rigshospitalet. De fik en søn

 

1) Thorsten Buch, f. 10.5 1950.

 

1951 - Harry Buch solgte gården til Erling Kistrup, f. 12.12 1915.

 

Efter salget af Kapellangården købte Ester & Harry Buch en gård først i Nysted og siden i Nørre Alslev. De flyttede derefter til København og de endte deres rejse i Sverige, hvor Harry Buch døde. 

 

Erling Kistrup var søn af gårdejer på Ludvigslund Holger Pedersen Kistrup og Bertha Andrea Riis, f. 17.7 1886 på Knuthenborg (gift i Hunseby Kirke den 19. september 1913). Erling Kistrup blev gift den 30. november 1947 i Vesterborg Kirke med  Lilly Margrethe Jensen, f. 24.10 1923 i Arninge. Hun var datter af snedker og centralbestyrer  Ejvind Theodor Jensen og Tonny Elisabeth Lindhardtsen, Vesterborg. Parret fik børnene:

1939

1949

1951

2017

2017

2017

Kapellangården omkring 1910

Rasmine & Christian Buch fik en søn og en datter:

 

1) Harry Buch, f. 9. april 1915 (Proprietær på Egelund Christian Kofoeds hustru Petra Lohse bar barnet)

 

2) Karen Buch, f. 5. september 1916

 

1922 - C. C. Haugner har denne beskrivelse af Birket Sogn og  Kapellangården: ”Af parcelsteder kan nævnes Kapellangården med 17 1/3 tønderland, som tidligere var bolig for den residerende kapellan, der ligesom degnen havde fælles græsgang med bønderne på ”Lindet Gade*”.

 

1931 - Kapellangården brændte 31. maj 1931, kl. 15.30 på grund af lynnedslag. 

 

1940 - Folketælling: Christian Buch, f. 18.3 1874 i Birket, gårdejer, Rasmine Poulsen, f. 4.5 1873 i Birket, hans hustru, Harry Buch, f. 9.4 1915, deres søn, Karen Buch, f. 5.9 1916, deres datter.

1943 - Hans Kristian Martin Buch døde den 3. maj og begravet i Birket Kirke den 8. maj 1943, 69 år gammel.

1992 - Beskrivelse af Kapellangården i ”Danske Gårde i Storstrøms Amt”: Erling Kistrup har været på Sydsjællands Landbrugskole. Ejendomsskyld 1.400.000,00, Areal: 22 hektar, heraf tilkøbt 12 hektar, der er 0,5 hektar mose. Jorden er bortforpagtet  til Jørgen Thomsen, Egelund. Stuehuset er opført i 1931. Avlsbygningerne består af kvæg– og svinestalde, samt lade og maskinhus, alle fra 1931, gas tæt silo og indendørs køresilo. Der er 1 traktor.

 

1994 - Skøde fra Erling Kistrup på matrikel nr. 8i med flere til Preben Plenborg ifølge skøde af 11. juli 1994 til en købspris på kr. 1.100.000,00. Preben Plenborg ejede i forvejen Nygård.

 

1996 - Preben Plenborg solgte bygningerne til Kapellangården ifølge skøde af 14. november 1996 til Alice Scheutz Ramsholt (f. 16.10 1957 i Lillerød - datter af Erling Peter Ramsholt, f. 1923 og Ester Scheutz, f. 1931) og Boye Holm Persson, til en købspris på 490.000,00.

 

1998 - Preben Plenborg solgte jorden der tidligere hørte til Kapellangården til Lise Theil, (i forbindelse med salget af Nygård, hvor Kapellangården hørte til), ifølge skøde af 20. oktober 1998 til en købspris på 4.850.000,00. Se også Nygård matrikel nr. 1a med flere i Lille Lindet.

 

2000 - Finn Beuse, f. 2.3 1944 købte Kapellangården til kr. 925.000 ifølge skøde af 12. december 2000. Han var søn af Bernard Beuse, f. 5.4 1919 og Ketty Lillian Stefansen, f. 22.2 1920, København. Han havde en meget stor papegøje bestand.

 

2015 - Boet efter Finn Beuse, f. 2.3 1944 solgte Kapellangården matrikel nr. 14c til Mie Juul Bashøj Rasmussen, 6. juli 1995 til en købspris på kr. 535.000,00 ifølge skøde af 17. november 2015. Mie er datter af Hans Flemming Lars Rasmussen, f. 22.12 1963 og Linda Juul Madsen, f. 4. juli 1970

 

2017 - Det samlede areal til Kapellangården matrikel nr. 14c er på 6.278 m2 og ejendomsvurderingen var den 1. oktober 2016 på kr. 860.000,00.

1) Peter Kistrup, f. 7. januar 1949 - Senere sognepræst i Stokkemarke

 

2) Kristen Riis Kistrup, f. 7. februar 1954 - Ledende overlæge på Psykiatrisygehuset i Slagelse. Kristen Kistrup kom fra en stilling som centerchef for Psykiatrisk Center Frederiksberg (Billedet til højre)