Tekstboks: Tekstboks: Birket Lokalhistorisk Arkiv

Forside:          Om Arkivet:      Sidste Nyt:        Artikler:   Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt                

Tekstboks: Næste

BIRKET SOGN

Side 240 - 267 (1)

Lollands Svejts har en meget smart forretningsmand engang i en reklame døbt Birket Sogn. Betegnelsen er dristig, for dristig, men al ting er relativt, og hvis navnet kun skal sige, at Birket egnen er den smukkeste på Vestlolland, bliver der straks nogen mening i det thi udsigten fra Birket bakker over Kragenæs til øerne i Smålandshavet er strålende smuk en sommerdag. Mosedraget med de små birkelunde ind bag Hejringes mørkklædte skovskrænter er yndefuldt. Lyngmosen er en lige så skøn som sjælden fremtoning på Lolland, og de stejle skrænter mod Smålandshavet øst for Ravnsborg er ikke mindre afvekslende fra det syn, man ellers møder på Lollands udpræget flade jord. Også i historisk henseende taler Birket sit eget stærke sprog. Medens kæmpehøjene i Nørre Herreds øvrige sogne for længst er jævnede på enkelte undtagelser nær, kupler bronzealderens gravhøje sig i tætte klynger om Birket By og giver egnen et fornemt præg af ælde. Hvor mange høje, der end er sløjfede i de andre sogne, så har dog ingen af dem blot tilnærmelsesvis haft så mange som Birket, hvor man har kunnet tælle dem i hundredvis; men også her er adskillige i årenes løb jævnede med Jorden. Skattet og søgt har Birket været i oldtiden, og at den har bevaret sin betydning langt ind i middel-alderen, derom vidner Ravnsborgs mægtige slotsbanke, der i sin top gemmer de vidtstrakte ruiner af Borgen. der for 600 år siden rejstes for at beherske landet og farvandet. Gennem lange tider var den residens for de skiftende stormænd, som havde det halve Lolland i len eller pant. Besiddelsen af Ravnsborg og Aalholm var i grevefejdens dage ensbetydende med herredømmet over Lolland. Men tiderne skiftede. Kravene til rigets og landsdelenes forsvar ændredes, borgen sank i grus, lenet blev lagt under Halsted Kloster og til sidst var kun navnet tilbage. Men navnet har bestandig sin gamle klang og endnu den dag i dag imponerer den mægtige borgbanke beskueren og giver sammen med de mange kæmpehøje egnen et eget skær af historie og romantik. Men hvad sognet har fået i naturskønhed og romantik, har det betalt med materielle goder; et er ikke nær så fedt som naboerne.

Hoffman skriver 1774: ”Lollands udvortes skikkelse er ganske plat og jævn uden bjerge og dale. undtagen Birket Sogn, som både i udvortes skikkelse samt indvortes godhed og frugtbarhed har vanslægtet fra det øvrige af Lolland, thi det er næsten overalt bjerge, dale og moser, og er tillige en mager og skarp egn, hvorimod det øvrige af Lolland alt sammen er frugtbar og velsignet jord. Birkets nutids bønder vil næppe underskrive denne nedsættende dom, thi hartkornet er ganske vist med rette ansat lavere end i de tilstødende sogne, men så ”vanslægtet“ , som Hoffman påstår, er sognet nu da heller ikke. Birket Sogn har nabosognene Horslunde i nordvest, Vesterborg i sydvest og Stokkemarke i sydøst, og mod nordøst Smålandshavet.

Medens sognet som helhed har en ret afrundet form - omtrent lige så bred som lang -, går, som hos stående generalstabskort viser, selve grænse linjen ud og ind i sære sving, navnlig den vestre danner de mest mærkværdige kringelkroge, og for at gøre det hele endnu mere indviklet, har Birket fået en enklave i Vesterborg Sogn, og Vesterborg en i Birket Sogn; begge nær grænsen. I sydøst dannes grænsen mod Stokkemarke af Ørby Å, og i sydvest er Højvads Rende på en strækning sket mod Vesterborg. Blandt de andre vandløb, som i ikke ringe tal gennemskærer sognets mange moser, kan fremhæves Ravnsby Bæk, der kommende fra Lindet, skærer sig gennem Ravnsby Mose og løber ud i havet ved foden af Ravnsborg Slotsbanke. Bækken er den sidste rest af vigen, der i længst forsvundne tider skar sig helt ind til Hejringe og Sildebjerg, langt på den anden side den nuværende Bandholmvej.

Sognenavnet hidrører efter professor Johannes Stenstrups mening fra birk og skulle da være opstået af egnens tidligere bevoksning med birketræer. Sognet har fra ældgammel tid byerne: Birket, Lille Lindet, Store Lindet, Hejringe, Ravnsby, Kragenæs, Torrig, Hjelmholt og en del af Mageltving, der alle senere skal omtales. Sognet er ligesom Horslunde forholdsvis rigt på skov, men fattigt på store gårde. Det allermeste af sognet ejedes fra reformationen af kronen. En del lagdes senere under Pederstrup, særlig de 3 først nævnte byer, medens de øvrige lå under Halsted Kloster og med dette gik op i Baroniet Juellinge. Selvejergårdene var derfor ret sjældne i Birket som i Horslunde.

Af større gårde med navn anfører de gamle Jordebøger kun Kolle-mosegård i Lindet og Kollinggård i Hjelmholt, men udover navnene haves kun meget sparsomme oplysninger om dem. Indtil 1687 var sognet et selvstændigt pastorat, men Peder Brandt på Pederstrup fik da lov at lægge det som anneks under Vesterborg, dog med forpligtelse for sognepræsten til at holde en kapellan. 1784 blev kapellaniet afskaffet, men 1877 indsattes på ny en kapellan med bolig i sognet og 1. Januar 1913 blev Birket atter selvstændigt sognekald.

LEGATERNE er for de ældstes vedkommende fælles med Vesterborg. Rasmus Busks Legat er oprettet 1817 til fordel for fattige i Vesterborg og Birket sogne. Kapi-talen, der var på 562 rigsbankdaler og 3 mark var givet som en 1. prioritet i 4 tønderland ejendomsjord i Nakskov Mark og blev ved mundtlig besked overgivet sognepræsten ved testators sygeleje. Obligationen blev tinglæst 14. februar 1817. Kapitalen er nu på 1.125,00 Kr., hvis renter tilflyder hjælpekasserne i Birket og Vesterborg sogne med halvdelen til hver. Peter Stryhns Legat på 150 rigsbankdaler sølv til fordel for fattige i Vesterborg og Birket sogne er ligeledes overgivet sognepræsten uden fundats. Renterne går nu til de to sognes hjælpekasser. Gårdejer Hans Friis' Legat for Birket Kommune er stillet 1920 af Frk. Signe Rasmussen Stub i Birket. Kapitalen er på 25,000 Kr. og renten skal gå i kommunens Kasse og anvendes til bedste for kommunen eller dens beboere efter sognerådets skøn. Christen Stubs Legat for Birket Kommune er ligeledes stiftet af Frk. Signe Stub på ganske samme måde som foregående. Kapitalen er også her 25,000 Kr. og renterne skal gå i kommunekassen. Legat stifterinden var søster til de to mænd, der har givet legaterne navn og som havde hver sin gård. Der var endnu to søstre og alle 5 søskende forblev ugifte, og levede sammen på de to gårde. Stifteren af legaterne var ved deres oprettelse ene tilbage og over 80 år og lever, skønt Indehaver af en betydelig formue, ganske ene uden medhjælp af nogen art.

STATISTIKEN udviser følgende tal. Sognets største bredde fra Vesterborg Sogn i syd til Smålandshavet i nord er godt 6 kilometer, og fra Stokkemarke sognegrænse i øst til Horslundes grænse i vest knapt 6 kilometer. Sognet omspænder 4578 tønderland, hvoraf 544 er skov og 92 mose. Det samlede hartkorn er 469 tønder.  I 1671 var der i sognet 74 bønder og 20 husmænd. 1833 var der 73 bønder, 75 huse med jord og 50 huse uden jord. 1920 var der 2 proprietærgårde på over 100 tønderland, 61 bøndergårde på mellem 20 og 100 tønderland, 12 parcelsteder på mellem 10 og 20 tønderland, 88 husmandsbrug på mellem I og 10 tønderland og 141 huse med under 1 tønderland.  I 1801 havde sognet 876 indbyggere, i 1840 var det steget til 1123, i 1880 til 1267, i 1901 var det sunket til 1245, men i 1921 steget til 1418.

BIRKET BY: (2)    Birket Kirke: - Ravnsborg:

Man har forsøgt at rejse tvivl om Birkets ret til at kaldes kirke by, eftersom kirken ikke ligger på Birkets By område, men lige indenfor Lille Lindets bygrænse. Denne tvivl er uberettiget,  thi Lille Lindet er et barn af Birket og hele dens byområde har oprindelig hørt under Birket. I fællesskabets tid lå der vel nogle faa gårde i Lille Lindet, men de havde ikke egne bymarker, men fællesskab med bønderne i Birket om denne bys marker.

De historiske Oplysninger om Birket er få og ringe. Svenskekrigen efterlod sig forholdsvis mindre stygge spor her end andre steder. I Skadesvurderingen af 1660 er skaden ikke, som for de andre Sognes Vedkommende, opgjort i daler, kun skadens art er anført, og det ses heraf, at det mest er træværket, det er gået ud over. En gård er „afbrændt“ og en anden „ganske borte og afbrudt“ ; de andre har kun mistet så og så mange stolper, fodstykker og loftsbrædder. Pudsig nok har vurderingsmændene i Birket Sogn også taget sig for at opnotere de overtrædelser af gældende påbud, som er sket under bestræbelserne på snarest at afhjælpe noget af den værste skade. Om Hans Jensen i Birket hedder det f.eks.: „1 fodstocker, 12 stolper, 1 ulovlig schorsten“ .

Jordebogen 1671 viser, at det er gået småt med at udbedre skaden, men at jorderne er i god drift; om ikke mindre end 4 gårde hedder det nemlig: ”Uden bygning, men mændene svarer afgiften“ . Der er opført 2 - 3 mænd for hver af disse gårde, d.v.s. de har i fællesskab overtaget jorden, foruden den, de havde i forvejen. Kun en gård har betegnelsen „gode“ og om to hedder det: „Bygningerne forfalden og manden forarmet“ . Alle de andre gårde har derimod fået bedste karakter, udtrykt i ordene: „Ved magt“ .

På Birket by område ligger, som tidligere nævnt, en mængde kæmpehøje. Den anseeligste af dem alle, Bavnehøj, er ikke alene den største i Sognet, men en af de største i hele landet; den er ca. 37 Meter i tværmål og ca. 7 meter høj; dens top ligger 30 meter over havoverfladen. Man har herfra en milevid udsigt over hele Nordlolland, helt over til Oreby Slot. Højen er fredet og indlemmet i Bavnehøjgårds have, men adgangen til den er fri og uhindret gennem en låge ved højens fod. Foruden Bavnehøj er kun en af de mange andre gravhøje på Birket byområde fredet; også den ligger på Bavnehøjgårds jorder. Seværdig er også Kirkelungen, en mose tæt nord for kirken, bevokset med så frodig lyng og omgivet med så stejle bakker, at Jylland ikke har dem bedre. Møllelungen, der fra foden af Ravnsby Møllebakke strækker sig ind over Birket byområde, har tidligere vist samme yppige lyng flor; men det blev offer for tørv industrien i de sidste krigsår; al lyngen blev afskrællet og lavet til strøelse, og kun kirkelungen bærer nu lyngnavnet med rette.

 I Birket er en Skole med to Klasseværelser og bolig til to lærere, samt et jordbrug på 5 tønderland; den er i ejendomsskyld vurderet til 30,000 Kr. Endvidere en præstebolig med have, vurderet til 24,000 Kr., et forsamlingshus, der ejes af et aktieselskab og er vurderet til 9000 Kr., et andelsmejeri, der årlig forarbejder 2½ million kilo mælk og er vurderet til 75,000 kr., en Jordemoderbolig kaldet „Sofiero“, tilhørende amtskommunen og vurderet til 8000 Kr. og et sprøjtehus, tilhørende Birket Kommune og vurderet i ejendomsskyld til 2000 Kr.

1671 var der 13 bøndergårde og en vejrmølle i Birket By.

1813 var der 12 bøndergårde, 15 husmandsbrug, 8 huse uden jord og en vejrmølle.

1920 var der 11 bøndergårde på mellem 20 og 100 tønderland, 2 parcelsteder på 10—20 tønderland, 13 husmandsbrug på 1—10 tønderland og 50 huse med under 1 tønderland.

De 11 Bøndergårde:

Egelund 3a med ca. 96 tønderland, 10 3/4 tønder hartkorn og 134,000 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf 100,000 er Jordværdi.

Brunshøj 2a med 64 tønderland, ca. 6 3/4 tønder hartkorn, 93.000 Kr. Ejendomsskyld og 68.000 kr. Jordværdi.

Brunsmosegård 12a med 55 tønderland, 6 1/4 tønder hartkorn, 77.000 Kr. Ejendomsskyld og 56.300 Kr. Jordværdi.

Galmosegård/Borresminde 13a: med 54 tønderland. ca. 5 1/3 tønder hartkorn, 57.500 Kr. Ejendomsskyld og 45.400 kr. Jordværdi.

Lyngmosegård 5a med flere: 47 tønderland, 3 1/3 tønder hartkorn, 47.000 kr. Ejen-domsskyld og 32.000 kr. Jordværdi.

 

Slotsgård 9a med flere:  ca. 39 tønderland 4 ½ tønder hartkorn, 46.000 kr. Ejendomsskyld og 33.700 kr. Jordværdi.

Bakkegård 8a: 39 tønderland, 3 3/4 tønderland, 47.000 kr. Ejendomsskyld og 32.000 kr. Jordværdi.

Bavnehøjgård 6a 37 tønderland, 2 ½ tønder hartkorn, 50.000 kr. Ejendomsskyld og 32.600 kr. Jordværdi.

 

Gadetoftegård 10a 30 tønderland, 3 1/3  tønder hartkorn, 42,000 Kr. Ejendomsskyld og 24,000 Kr. Jordværdi.

 

Anker Christensens Gård 11a:   med flere: 28 tønder, ca. 3 tønder hartkorn, 39.000 Kr. Ejendomsskyld og 26.700 Kr. Jordværdi.

Henningshåb/Boesgård 7a: 20 tønderland., 2 tønder hartkorn, 35.000 kr. Ejendomsskyld og 18.000 kr. Jordværdi.

 

 

LILLE-LINDET:

Denne datter by af Birket er ikke af stor ælde og dens værdighed som selvstændig by af forholdsvis ny dato. I fællesskabets tid havde den som før nævnt marker sammen med Birket by. Jordebogen

1671 nævner kun 2 bønder i Lille Lindet.

1833 opgiver J. H. Larsen 6 bøndergårde, 6 husmandsbrug og 8 huse uden jord.

1920 var der 1 proprietærgård på 100 tønderland. 4 bøndergårde på mellem 20 og 100 tønderland, ingen parcelsteder, men 9 husmandsbrug på 1— 10 tønderland og 12 huse med under 1 tønderland.

Dalbygården 11a er den eneste proprietær-gård i Lille Lindet, var oprindelig Birket præstegård, men var da betydelig mindre. Da Peder Brandt på Pederstrup ved Birkets anneksion til Vesterborg kom i besiddelse af præstegården, sammenlagde han den med en Del anden jord og opnåede bevilling til, at den nyoprettede gård blev hovedgård, altså ”fri jord“. Den blev i øvrigt bortfæstet og gik efter udstykningen ligesom de fleste andre gårde under Pederstrup gik over til at blive arvefæstegård med et tilliggende af 8 tønder, 6 Skp. hartkorn, hvoraf de 7 Skp. var en part af den gamle degnejord. Som minde om den tidligere hovedgård er nu kun matrikelnumrene tilbage, idet alle ejendomme, der er opstået af den gamle hovedgård er matrikuleret ikke under Lille Lindet, men under ”Dalbygaard“. På dødsboauktionen 1859 efter arvefæster Jens Madsen kobte Peder Pedersen af Ullerslev Dalbygård for 20,000 Rigsdaler. 1888 overdrog han den til sønnen Rasmus Frederik Vilhelm Pedersen for 44.500 kr. foruden arvefæstet, der for selve Dalbygård beløb sig til 24 tønder, 3 Skp. hvede og lige så meget byg årlig, og for degnejorden 2 tønder rug og 4 tønder byg.

1918 solgte R. F. V. Pedersen Dalbygaard til Henrik Vald. Larsen af Døllefjelde for 150,000 Kr. Den nye ejer afløste 1919 arvefæstet med en udbetaling på 14.200 kr. og tilkøbte 1920 15 tønderland af nabogården for 27,000 kr. Dalbygård har derefter et tilliggende på 100 tønderland (hvoraf 3 tønderland er gammel fredskov, beliggende umiddelbart ved haven) med 8 3/4 i tønder hartkorn og 135,000 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf de 95,000 er Jordværdi.

De 4 bøndergårde er følgende:

Lindet Mejerigård, også kaldet Ernst-minde, med 62 tønderland  7 3/4 tønder hartkorn, 120.000 kr. Ejendomsskyld, hvoraf kun de 66.000 er jordværdi, idet der til gården hører et fæIles mejeri, som årlig forarbejder 1 ½ million kg mælk.

Nygård med 62 tønderland, ca. 6 ½ tønder hartkorn. 70.000 kr. Ejendomsskyld og 50.500 kr. jordværdi.

Kringelborg med 49 tønderland, ca. 6  1/4 tønder hartkorn, 72.000 Kr. Ejendomsskyld og 50.700 kr. jordværdi.

SiIdebjerggård med 43 tønderland, 6 tønder hartkorn, 59.000 kr. Ejendomsskyld og 43.100 kr. jordværdi.

I Lille Lindet er i 1912 opført et elektricitetsværk, der leverer elektricitet til det meste af sognet. Værkets ejendoms-skyldvurdering er 32.000 Kr.

 

STORE-LINDET:

omfatter Sognets sydvestlige hjørne, derunder Lindet Skov, der med sine 55 tønderland hører under Pederstrup. Navnet skal efter Professor Stenstrups mening være afledet af træ navnet og skulle altså være knyttet til en i længst forsvundne dage alm. lindebevoksning på stedet. Byen gik forholdsvis godt ud af Svenskekrigens rædsler og i jordebogen af 1671 er der da også kun en gård med betegnelsen: »Bygningerne nogenledes, men manden forarmet“. Alle de andre har fået karakteren: ”Ved magt“. En del af de gamle markbetegnelser går den dag i dag igen som gårdnavne.

I takseringslisten af 1682 anføres således bl.a. følgende marker i fællesskabet: Kongstedmark”, Toftemark”, ”Slette-mark“ og ”en liden Hestehauge”,  de er alle bevarede som gårdnavne; kun navnene ”Gadevængemark” og ”Ko- haugen” er gledet ud af tilværelsen.

Jordebogen af 1671 anfører 12 bønder og I husmand i Store-Lindet. 1833 var der 6 gårde, 6 husmandssteder og 8 huse uden jord. 1920 var der 1 proprietærgård over 100 tønderland, 7 bøndergårde med 20 -100 tønderland, 5 parcelsteder med 10 - 20 tønderland, 16 husmandsbrug med 1 - 10 tønderland og 19 huse med under 1 tønderland.

Proprietærgården er Slettemark, der først i 1917 er nået over i proprietærgårdenes række, idet dens nuværende ejer, Lauritz Skafte, købte Hestehavegård, lagde det meste af dens jorder under Slettemark og solgte resten.

De 7 bøndergårde er følgende:

Slettemark 3a: er nu på 114 tønderland med ca. 8 tønder hartkorn og 160.000 kr. Ejendomsskyld, hvoraf de 117.300 er jordværdi.

Glirevang 10a: 58 tønderland ca. 5 tønder hartkorn. 55,000 kr. Ejendomsskyld og 43,000 kr. jordværdi.

 

Bønnekegård:  55 tønderland, 6 1/4 tønder hartkorn, 79.000 kr. Ejendomsskyld og 56.000 hr. jordværdi.

Ludvigslund:  55 tønderland, 5 3/4 tønder hartkorn, 70.000 kr. Ejendomsskyld og 56,000 kr. jordværdi.

Vester Kongstedgård 12a: 52 tønderland, 5 1/4 tønder hartkorn. 60.000 kr. Ejendomsskyld og 46,600 kr. jordværdi.

 

Kallehavegård 9a: 52 tønderland, 5 tønder hartkorn. 55.000 kr. Ejendomsskyld og 41.000 kr. jordværdi:

 

Toftegård 8a 44 tønderland, 4 1/4 tønder hartkorn. 47.000 Kr. Ejendomsskyld og 35.450 kr.  Jordværdi. 

 

Øster Kongstedgård 11a: 33 tønderland, 3  tønder hartkorn, 43.000 Kr. Ejendomsskyld og 35.000 Kr. jordværdi.

Af parcelsteder kan nævnes Kapellan-gården med 17 1/3 tønderland, som tidligere var bolig for den residerende kapellan, der ligesom degnen havde fælles græsgang med bønderne på ”Lindet Gade*. I Store-Lindet findes en skole, der er fælles for Birket og Vesterborg sogne; den har to klasseværelser og bolig for en lærer og en lærerinde.

HEJRINGE:

omfatter Sognets sydøstlige Hjørne og begrænses af Ravnsby Bæk på den ene Side og Sognegrænsen med Ørby Å på den anden. Navnet kan ifølge Professor Oluf Nielsen, forudsættes at have det old danske mandsnavn Heghri til oprindelse og Hejringe skulle da betyde, at dette Sted tilhørte slægten eller stammen Heghri. Byer med navne endelsen -inge. regnes til landets allerældste og sættes altid i forbindelse med en slægt eller stamme i modsætning til de noget yngre byer med endelsen -lev, som altid sættes i forbindelse med enkelt mand eller høvding fra Hedenold. Byerne med -inge har endvidere det tilfælles, at de alle ligger ved vandet. Magister H. V. Clausen har i Aarbog for nordisk Oldkyndighed skrevet en fortræffelig afhandling om vor oldtidsbebyggelse, og anfører heri, at Lolland med hensyn til -inge-byerne danner en undtagelse fra det øvrige land, idet disse byer her ligger inde i landet. Det er dog kun tilsyneladende; for Hejringe såvel som for alle de øvrige -inge-byer på Lolland gælder, at de ligger ved bunden af fordums dybe fjorde, der nu er udtørrede. Foruden den gamle bondeby ligger på Hejringe byområde hussamlingen Hejringe Huse. Skoven „Søvænge“, der er på 52 tønderland og tilhører Juellinge, regnes ligeledes fra gammel tid under Hejringe,  thi i takseringslisten for 1682 nævnes en liden skov kaldet ”Søvænge”, som hørende under Hejringe. Også tidligere nævnes den; thi 15. maj 1568 fik Hejringe bymænd kongebrev på, at de uden videre indfæstning må beholde de to øde jorder, der kaldes ”Sjovegne” og ”Hetten” .  Hvad det sidste har været er ikke let nu at oplyse; Navnet synes at være forsvundet; men det først nævnte er tydeligvis det nuværende Søvænge, men navnet har sikkert ikke oprindelig haft noget med So at gøre. De gamle navne er altid logiske og knytter sig enten til et håndgribeligt naturforhold eller til ejermanden; men her er ingen So, der kunne gøre navnet Sovænge berettiget. Gammelt er også navnet Åsebro for broen over Ravnsby Bæk på Bandholmvejen. Høvdingefruen Aase har måske i længst forsvundne tider gjort sig fortjent ved at bygge denne bro. Alfar vej var i den tidlige middelalder i bogstaveligste forstand halsbræk-kende og det var en kulturel  opgave at gøre navnlig vejen over vandløbene farbare. Broen har derfor fået hendes navn og har bevaret det helt op til vore dage.

 

I Skadesvurderingen fra 1660 anføres to gårde, som er helt eller delvis ødelagt, nemlig Rasmus Mortensens gård, hvori „3 huse er ganske fordærvet og mestendel afbrudt“ . Og om Christen Skræders gård, der er „ganske afbrudt og borte“ , berettes, at den er bleven opbrændt (af Svenskerne) „udi Anders Rimbsniders gård“ . De øvrige gårde er sluppen med mindre Skader.

 

I overensstemmelse hermed oplyser Jordebogen af 1671, at kun en af gårdene er gode, men to af bønderne har dog slået sig sammen om at fæste Jorden, en anden af gårdene får den sædvanlige trøsteløse Karakter: „Bygningerne forfaldne og manden forarmet“. Jordebogen nævner 12 bønder og 2 Husmænd.

 

1833 var der 10 bøndergårde, 9 huse med jord og 1 uden jord.

 

1920 var der i Hejringe 7 bøndergårde på mellem 20 og 100 tønderland, 1 parcelsted på 10 - 20 tønderland, 11 husmandsbrug med 1 - 10 tønderland og 7 huse med under 1 tønderland.

 

De 7 bøndergårde er følgende:

 

Savskærergården 5a: med 94 tønderland, ca. 10 ½ tønder hartkorn og 110.000 Kr. Ejendomsskyld, hvoraf de 94.000 er jordværdi:

 

Strandgården 4a: med 76 tønderland, 6 1/4 tønder hartkorn, 88.000 Kr. Ejendomsskyld og 68.000 Kr. jordværdi.

 

Mejerigården 10a: (der har sit navn af, at den tidligere har hørt til Mejeriet i Lille Lindet) med 57 tønderland, ca. 6 tønder hartkorn, 76.000 Kr. Ejendomsskyld og 57.000 Kr. jordværdi.

 

Højdigegård 11a: med 55 tønderland, ca. 7 tønder hartkorn, 75.000 Kr. Ejendomsskyld og 54.200 Kr. jordværdi.

 

 Jeppesens Gård/Savskærergården 3a: 54 tønderland, ca. 5 ½ tønder hartkorn, 67.000 Kr. Ejendomsskyld og 50.500 Kr. jordværdi.

 

Hejringegård 7d: 54 tønderland, 6 ½ tønder hartkorn, 77.000 Kr. Ejendomsskyld og 57.200 Kr. Jordværdi.

 

Skovly 9a: 51 tønderland, ca. 5 tønde hartkorn, 67.000 Kr. Ejendomsskyld og 49.000 Kr. jordværdi.

 

 

Om C. C. Haugner

Carl Christian Haugner, 28.8.1865-29.2.1944, journa-list, historisk forfatter. Født i Ordrup, død i Nakskov. 

Ved siden af sin redaktør-virksomhed fik Haugner tid til et omfattende og anerkendt lokalhistorisk forfatterskab. Det indledtes med 

Gamle lollandske Gaarde, 1912

Gamle lollandske Kirker, 1915 

Nakskov Købstad, 1918

oprindelig skrevet som artikler i avisen, væsentligst byggende på tidligere offentliggjort materiale og Haugners indgående lokal-kendskab.

Derefter fulgte værker hvilende på arkivmateriale: 

Nørre Herreds Historie, Topografi og Statistik, 1922 

Sønder Herreds Historie, Topografi og Statistik 1924,

 Rødby Købstad og Fuglse Herreds  1928

 Nakskov Købstads Historie I–III, 1934–36

 Maribo Historie I–II, 1937–38

Lollands Oldtidsminder, 1941 

Maribo og Fejø Birker, Fuglse Herreds,1942

Haugner nåede således at skrive Lollands historie, bortset fra Musse herred, hvortil der lå forarbejder ved hans død. H. var desuden formand for forretnings-udvalget til oprettelse af statsminister C. D. Revent-lows minde på Pederstrup med Reventlowparken.

Se mere på:

Gyldendahl:

Den Store Danske

RAVNSBY:

 

Navnet er antagelig afledet af fuglen, og ravnene skulde i så fald i oldgamle tider have haft særlig tilhold på de højtknejsende holme og skrænter mod havet. Ravn er ganske vist også et olddansk mandsnavn, men da personnavne sjældent eller aldrig knyttes til endelsen -by, er den første tydning vist den rigtigste. På Ravnsby Mark ligger to fredede oldtidsmindesmærker, det ene er en gravhøj fra bronzealderen; det andet er en udmærket bevaret Jættestue.

 

Læs hele beretningen om Ravnsborg

 

Af Skove har Ravnsby nu kun Hestehaven, der er på 22 tønderland og hører under Juellinge, samt en lille lund ved Ravnsborg Voldsted på ca. 1 tønderland.

 

I Jordebogen af 1671 oplyses, at Ravnsby mølle-skat betales dels af Ravnsbys mænd, dels af „nogle udi Stokkemarke Sogn”, fordi nogle bønder i Saltvig, da møllen engang var brændt, ikke ville have den skulle ligge øde og derfor hjalp til med at genopføre den og skatte af den. 1917 brændte møllen igen, men da var der ingen til at slå sig sammen om dens genopførelse, og Lollands højst  liggende mølle — der for øvrigt var rejst på en kæmpehøj — gled dermed ud af tilværelsen og over i Historien.

 

Skades vurderingen al 1660 har kun småskader at notere for Ravnsby.

 

Jordebogen for 1671 anfører 6 bøndergårde, alle fæstegårde. og 3 Husmænd. De 5 gaarde er ”ved magt“, den ene er ”brøstfældig“, og af bønderne er de 3 forarmet. Den ene  gård er delt med den ene halvdel til en bonde, og den anden til to andre.

 

1833 havde Byen 8 bøndergårde, 5 husmandsbrug og 4 huse uden jord.

 

1920 havde Ravnsby 8 bøndergårde på 20 til 100 tønderland, 2 parcelsteder på 10 - 20 tønderland, 5 husmandsbrug på 1 - 10 tønderland og 1 hus med under 1 tønderland.

 

De 8 Bøndergårdene er følgende:

 

Slothgård med ca. 73 tønderland, 6 tønder hartkorn, 60.000 Kr. Ejendomsskyld og 48.900 Kr. jordværdi.

 

Klintehøjgård 60 ½ tønderland ca. 6 tønder hartkorn, 60.000 Kr. Ejendomsskyld og 42.700 Jordværdi.

 

Bakkemosegård 60 tønderland, 5 tønder hartkorn, 65.000 kr. Ejendomsskyld og 42.000 kr. jordværdi.

 

Ellevehøjgård med ca. 52 tønderland, ca. 6 tønder hartkorn, 65.000 Kr. Ejendomsskyld og 48.400 jordværdi.

 

Glentehøjgård: 52 tønderland, 5 tønder hartkorn, 70.000 kr. Ejendomsskyld og 55.200 kr. jordværdi.

 

Ravnshøjgård: 52 tønderland, ca. 5 tønder hartkorn, 60.000 kr. Ejendomsskyld og 34.600 kr. jordværdi.

 

Bjørnseje: 52 tønderland 4 ½ tønder hartkorn, 60.000 kr. Ejendomsskyld og 41.300 Kr. jordværdi.

 

Ladegård41 tønderland, ca. 4 tønder hartkorn, 48.000 kr. Ejendomsskyld og 36.100 kr. jordværdi.

 

På vedkast-banken ved Ravnsborg Voldsted er 1914 opført en pavillon med afholds restaurant, der er et yndet udflugtssted. Til pavillonen hører 10 tønderland med 3/4 tønder hartkorn, 25.000 kr. Ejendomsskyld og 9.000 kr. Jordværdi.

KRAGENÆS

Næsset er kun lille, og hvad navnet angår, lader det sig ikke afgøre, om det stammer fra en mand, fra næssets form eller fra Fuglen. Det er i sin egenskab af overfartssted til Fejø, at Kragenæs har haft størst betydning; fra Arilds tid har her været Færgested med en færgemand i Kragenæs og en paa Fejø. 1757 vilde færgemand Gert Andersen på Fejø hævde, at han af amtmanden havde fået eneret på færgefarten til og fra begge kyster med en takst af 12 skilling for en båd over om sommeren og en Mark om vinteren. Ejeren af Juellinge, friherre Jens Juel Vind, gjorde heroverfor gældende, at der altid tidligere havde været en færgemand i Kragenæs, og at hans (Juels) enemærker gik en halv mil på hver side af Kragenæs By, så ingen uden hans tilladelse kunde have privilegier der, hvorfor han ønskede fastslået, at færgemanden i Kragenæs har eneret på overfarten til Fejø, og Fejø færgemand eneret på overførslen til Lolland. Han fik medhold heri, hvorefter denne ordning på ny blev fastslået. Efter anlægget af Nakskov— Kragenæs banen er spørgsmålet på ny bleven aktuelt, idet banen og amtet ønskede færgeprivilegiet afløst og de små færge-både erstattede med en stor færge til overførsel af køretøjer. Skønt sagen har stået på i mange år, er den dog endnu ikke nær sin løsning. Kragenæs har en ikke helt lille havn, der er anlagt i 1879 og senere uddybet  til 12 Fod. I de seneste år er havnen dog bleven så forfalden, at den snart hverken har vand eller bolværk. I tilknytning til færgefarten har Kragenæs fra gammel tid haft en kro, der nu nærmest fungerer som udflugtssted og som selskabslokaler. Kragenæs er endestation for Jernbanen og har endvidere et Savværk og et for selve Byen beregnet Elektricitetsværk. Lige overfor Kroen ligger Klinkeskoven, der er på 22 tønderland og hører under Juellinge.

Jordebogen af 1671 anfører 3 fæste gårde og 2 husmænd i Kragenæs.

1833 var der 3 gårde og 3 hus-mandssteder.

1920 var der fremdeles 3 bøndergårde, ingen parcelsteder, 5 husmandsbrug på 1 - 10 tønderland og ikke mindre end 29 huse med jord under 1 tønderland.

De 3 bøndergårde er:

Søgård 3a med flere: 56 tønderland,  ca. 5 ½ tønder hartkorn. 70.000 Kr. Ejen-domsskyld og 54.200 kr. jordværdi.

Klinkeskovgård 2a: 50 tønderland, 5 ½ tønder hartkorn, 72.000 Kr. Ejen-domsskyld og 48.300 kr. Jordværdi.

 

Borregård 1a: med 50 tønderland, ca. 5 ½ tønder hartkorn, 68.000 Kr. Ejendomsskyld og 48.800 Kr. jordværdi.

 

HJELMHOLT:

Endelsen -holt, - der betyder en lille skov - siger os, at byen hører til de forholdsvis yngre og mindre lands-byer, og den er da også sognets mindste by, en gang har den været jævnstillet med Kragenæs, men efter at denne har fået station og en hel mængde huse, er Hjemholt bleven den lille. Skoven har tidligt fået ben at gå på, thi i skovtakseringen 1660 vurderes hele Hjelmholts skovpart til 3 svins olden,  de 2 svins olden er i en skovpart i Egelunds Mark og det ene i Kollinggaards Skov, nu er der kun tilbage 3 - 4 tønderland skov ved „Fuglsang“.

I 1682 betegnedes fællesmarkerne til byens 4 gårde således: Møllemark,  Egelundsmark og Hustoftsmark, gårdenes fælles overdrift var på Hjem holt Banke. I Skadesvurderingen af 1660 oplyses, at Lauridtz Pallesøns gård er afbrudt og borte, og at „Peder Møllers gård, Kollinggården“ har lidt skade på 5 fodstykker og 16 stolper. 1686 nævnes Kollinggaard igen i kronens skøder, men derefter forsvinder den i fæstegårdenes grå masse. At den en gang har været en adelsgård med ”fri jord” er der ingen tvivl om.

I 1853 havde Hjelmholt 4 Bonder-gårde, 3 husmandsbrug og 3 huse uden Jord. I 1920 havde Byen 3 bøndergårde, ingen parcelsteder, 5 husmandsbrug og 3 huse med under 1 tønderland.

De 3 gårde er:

Fuglsang 1a: med 83 tønderland, ca. 11 tønder hartkorn, 115.000 kr. Ejendomsskyld og 84.510 kr. jordværdi.

 

Skovgård 3a: med 48 tønderland, 6 ½ tønder hartkorn, 61.000 kr. Ejendomsskyld og 49.000 jordværdi.

 

Kollinggård 4a: med 21 tønderland, ca. 3 tønder hartkorn, 36.000 kr. Ejen-domsskyld og 24.100 kr. jordværdi.

 

Mageltving By

Mageltving by hører under Vesterborg Sogn, men 3 af dens gårde ligger i Birket Sogn nemlig:

Saxtofte 14a: med 52 tønderland (hvoraf en halv Snes tønderland ligger i Vesterborg Sogn, men i en enklave indenfor Birket Sognegrænse  4 ½ tønder hartkorn, 11.000 kr. Ejen-domsskyld og 41.250 kr. jordværdi.

 

Askelund 12a: med flere31 tønderland„ 5 tønder hartkorn, 53.500 Kr. Ejendomsskyld og 38.200 Kr. Jordværdi.

 

Kraghs Gård 13b: i Birket og 14b i Vesterborg Sogn 25 tønderland, 2 ½ tønder hartkorn, 34.500 kr. Ejen-domsskyld og 24.600 kr. jordværdi.

 

BØNNET og MAGELTVING

er altid bleven betragtet som søster-byer og havde også i fællesskabets tid fælles marker, der var 10 mænd i Bønnet og 7 i Mageltving. Skadesvurderingen af 1660 noterer kun lidet af interesse; Jørgen Rasmussen i Bønnet har en ulovlig skorsten, og gården har med al sin brøstfældighed lidt skade for 30 daler, og Rasmus Væver og Jesper Skrædder i Mageltving har hver en ulovlig brønd. Matriklen af 1664 har kun 4 gårde i Bønnet, alle fæstegårde, den ene er øde og om de to andre hedder det, at de har ”lidet bygning og manden ved lidet middel”.

En del af Mageltving ligger som  tidligere om talt under Birket Sogn, og skoledistriktet til Mageltving Skole strækker sig ind over begge sogne. Skolen har et klasseværelse og bolig til en Lærer og er sat i ejendomsskyld til 16,000 Kr. En forskole med et klasseværelse og bolig til en lærerinde er under opførelse.

Bønnet havde 1833 7 bøndergårde, 9 husmandsbrug og 10 huse uden Jord. Nu har den 6 bøndergårde, 16 husmandsbrug og 15 huse med under 1 tønderland.

 

De 6 gårde er:

Charlottenlund med 62 tønderland, godt 7 tønder hartkorn og 72.000 Kr. Ejendomsskyld.

Klagenborg med ca. 39 tønderland, knapt 5 tønder hartkorn og 52.400 Kr. Ejendomsskyld.

Østtoftegård med knapt 38 tønderland. 4 3/4 tønder hartkorn og 50.000 kr. Ejendomsskyld.

Bønnedlund med 32 tønderland, godt 4 tønder hartkorn og 46.700 kr. Ejendomsskyld.

Standagergård med 32 tønderland, godt 4 tønder hartkorn og 44.500 kr. Ejendomsskyld.

Tærskevængegård med 25 tønderland„ 3 1/4 tønder hartkorn og 38.000 kr. Ejendomsskyld.

Uddrag af C.C. Haugners beretning om Birket Sogn, hvor Birket Kirke og Ravnsborg ikke er med.

1922

TORRIG

Navnet stammer fra Hedenold, idet Dr. Gudmund Schytte, og flere med ham, afleder det fra asaguden Thor. Den ved Torrig Skov spidst tilløbende, men tidligere langt dybere vig, skal have været helliget Thor, og dens oprindelige navn altså have været Thorsvig. 1447 finder man også navnet skrevet ”Thorwigh” i et af kronens skøder.

1557 afsiges der kongelig rettertingsdom mellem nogle bønder i „Torrevig" og Lensmand Peder Oxe angående en eng, han har fæstet dem, men siden taget fra dem igen. Dommen går ud på, at bønderne skal beholde engen. Torrig var tidligere sognets største by og er det fremdeles, når man kun ser på arealet, men i den nyere tid er den, hvad indbyggerantallet angår, overfløjet af Birket, takket være de mange huse, kirkebyen er forøget med. Men for 2 - 300 år siden havde Torrig dobbelt så mange ”mænd" (bønder og husmænd) som Birket.

I skadesvurderingen af 1660 møder Torrig med en lang Liste. Hos Jens Marquorsen er stuehuset ramponeret, så det ”duer ganske intet", og Simmen Christensens gård er ”ganske afbrudt", men her har svenskerne nok ikke været ene om skaden, thi Simmen Christensen klager over, ”at Peder Skomager solgte ud til Fejø tommerbrænde af samme gård". Hans Siersens gård er ligeledes helt nedbrudt. Om Niels Skomagers gård hedder det, at den, med al sin brøstfældighed, har ”en ulovlig kiølnne og skorsten", og Benndt Christensen har .en ulovlig Brønd". Kun for enkelte af gårdene ansættes skaden i penge, den varierer fra 10 til 80 Daler. Af husmændene har Christen Glarmester fået sit hus ”afbrudt" og Niels Jørgensens er ”afbrændt” . I Jordebogen af 1671 får 18 bønder og alle 10 husmænd karakteren ”ved Magt”, medens betegnelsen: ”gården brøstfældig og manden forarmet" figurerer ved 4 gårde, en gård er ¨”brøstfældig, men manden svarer" sin skat, og en gård mangler bygninger, men to bønder har overtaget Jorden.

Takseringslisten af 1682 viser, at alle bønderne har haft hver sin skovpart. Det er naturligvis den vidtstrakte Torrig Skov eller snarere en del af den, her er tale om. Størsteparten har sikkert ligget under Halsted Kloster som kronens skov. Senere er det hele lagt under Juellinge. Skoven udgør nu 418 tønderland. Den indeholder en mængde oldtidsbegravelser, særlig gravhøje fra bronzealderen, der flere steder er samlede i grupper. Også  stenalder grave har der været en del af. En runddysse ligger i ruiner, og af en langdysse er nu kun højen tilbage; medens alle stenene er fjernet. Under Torrig by område hører hus samlingen Krangerne med sognets alderdomshjem, der tidligere har været fattiggård, men brændte for en snes år siden; der er plads til 13 alderdomsunderstøttede. I et fattighus er plads til nogle få fattiglemmer, men det står tomt. I Krangerne har tidligere været en skole, men den er nedlagt for en del år siden.

I 1671 var der i Torrig 24 bønder og 10 husmænd. 1833 var der kun 16 bøndergårde men 19 husmandsbrug og 16 huse uden jord.

1920 var der 15 bøndergårde, 1 parcelsted,- 21 husmandsbrug og 18 huse med under 1 tønderland.

De 11 bøndergårde er følgende:

Stryhnseje 15a: med flere: med 64 tønderland, 8 tønder hartkorn, 86.000 kr. Ejendomsskyld, hvoraf de 64.400 er jordværdi.

 

Torriggården 14a med flere: 52 tønderland, 6 tønder hartkorn, 77.000 kr. Ejendomsskyld, 56,100 kr. jordværdi.

 

Sofiesminde 15b: med 50 tønderland, ca. 6 ½ tønder hartkorn, 72.000 kr. Ejendomsskyld og 50.400 kr. jordværdi.

 

P. Carstensens Gård 2a: med flere: 50 tønderland, ca. 6 tønder hartkorn, 68.000 kr. Ejendomsskyld, 53.350 jordværdi.

 

Damgård 4a: med flere: ca. 50 tønder land, ca. 6 ½ tønder hartkorn, 67.500 kr. Ejendomsskyld, 52.300 kr. jordværdi.

 

Agerspris 6a med flere: 49 ½ tønderland. 6 ½ tønder hartkorn, 67.000 kr. Ejendomsskyld, 51.000 kr. jordværdi.

Vennerslund 7a med flere: 48 tønderland, ca. 6 tønder hartkorn, 68.000 kr. Ejendomsskyld, 47.000 kr. jordværdi.

Solgården 5a med flere: 46 tønderland, 6 tønder hartkorn, 64.000 kr. Ejendomsskyld, 40.300 kr. jordværdi.

Skovlyst  1a: med flere: 45 tønderland, ca. 6 tønder hartkorn. 60.000 Kr. Ejendomsskyld, 45.000 kr. jordværdi.

 

Lysholmgård 12a: med 43 ½ tønderland, ca. 6 tønder hartkorn, 60.000 kr. Ejendomsskyld, 42,000 Kr. Jordværdi.

 

Stampegård 8a med flere: 41 tønderland,  5 1/4 tønder hartkorn, 58,000 Kr. Ejendomsskyld, 47,000 Kr. Jordværdi.

Birkevang 10a: med flere 38 tønderland, ca. 6 tønder hartkorn, 58.000 kr. Ejendomsskyld, 40.700 kr. jordværdi.

 

Kroghsminde 9a: med flere 37 tønderland, 6 ½ tønder hartkorn, 58,000 Kr. Ejendomsskyld, 39,10o Kr. Jordværdi.

 

Fattiggård/Lynbækgården 11a med flere: 32 tønderland, 41/2 tønder hartkorn, 51.000 kr. Ejendomsskyld, 32.900 kr. jordværdi.

Valdemar Stryhns Gård 3a: med 30 tønderland, ca. 4 tønder hartkorn, 42.000 kr. Ejendomsskyld, 31.900 kr. jordværdi.

 

Nakskov - Kragenæs banen har station i Torrig, der tillige skal være station for den nye Maribo - Torrig bane.

Læs det originale fra side 240 om Birket Sogn af  C.C.Haugners 

På denne side af den røde streg er der links til ske-ma over gårde i Birket Sogn

Gårde i Birket Sogn

 

Birket:

 

Anker Christensens Gård - Bakkegård - Borresminde - Brunmosegård - Brunshøj - Bavnehøjgård - Egelund - Gadetoftegård - Henningshåb/Boelsgård - Lyngmosegård - Slotsgård

Hejringe

Hejringegård - Højdigegård - Mejerigården - Gl.Savskærergården/Erik Skottes Gård 5a - Jeppesens Gård/Ny Savskærergården 3aSkovly - Strandgården  - Thagegård

Hjelmholt:

Fuglsang - KollinggårdSkovgård

Kragenæs:

Borregård - Klinkeskovgård - Søgård

Lille Lindet:

Dalbygården - Kringelborg - Nygård - Sildebjerggård

Mageltving:

Askelund  - Kraghsminde - Kraghs GårdMageltvinggård - Saxtofte

Ravnsby:

Bakkemosegård - Bjørnseje/Ravnsbygård - Ellevehøjgård - Glentehøjgård - Klintehøjgård - Ladegård -   Ravnshøjgård - Slothgård

Store Lindet:

Bønnekegård - ErnstmindeGlirevang - HestehavegårdKallehavegårdKapellangård - Ludvigslund  - SlettemarkToftegård - Vester & Øster Kongstedgård

Torrig:

Agerspris - - Birkevang - Damgård  - Kroghsminde - Lynbækgården - Lysholmgård - Matrikel nr. 13a - P. Carstensens Gård - Skovlyst - SofiesmindeSolgården - Stampegård - Stryhnseje - Torriggården - Valdemar Stryhns Gård - Vennerslund

Øvrige:

Ravnsbys Historie af Peter Hovmand - Birket Sogn af C. C. HaugnerSlægten på Klintehøj af Grete Verdich - Store Lindet af Robert Skytte - Kort beskrivelse af alle gårdene - Pederstrup Gods

 

Forside:       Om Arkivet:          Sidste Nyt:           Artikler:       Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt

Gårde i Birket:

Brunshøj 2a

Bandholmvej 66

4943 Torrig

Egelund 3a

Kapellanvej 20

4943 Torrig

Borresminde 4a

Nedlagt (Kapellanvej)

Jorden lagt ind unde Egelund

Lyngmosegård 5a

Signe Stubsvej 20

4943 Torrig

Bavnehøjgård 6a

Bandholmvej 120

4943 Torrig

Henningshåb/Boesgård 7a

Bandholmvej 131

4943 Torrig

Bakkegård 8a

Bandholmvej 109

4943 Torrig

Slotsgård 9a

Nedlagt (Bandholmvej 107)

4943 Torrig

Gadetoftegård 10a

Bandholmvej 91

4943 Torrig

Anker Christensen Gård 11a

Kragenæsvej

Nedlagt

Brunmosegård 12a

Nedlagt (Bandholmvej)

4943 Torrig

Gårde i Torrig:

Skovlyst  1a

(Nakskovvej 6)

Nedlagt

P. Carstensens Gård 2a

Nakskovvej 2

4943 Torrig

Valdemar Stryhns Gård 3a

Ubeboet

Bandholmvej 11

4943 Torrig

Damgård 4a

Bandholmvej 23

4943 Torrig

Solgården 5a

Bandholmvej 41

4943 Torrig

Agerspris 6a

Bandholmvej 45

4943 Torrig

Vennerslund 7a

Bandholmvej 47

4943 Torrig

Stampegård 8a

Bandholmvej 55

4943 Torrig

Kroghsminde 9a

Bandholmvej 39

4943 Torrig

Birkevang 10a

(Bandholmvej 9)

Nedlagt

Lagt ind under Lynbækgården

Lynbækgården 11a

Spurvevej 4

4943 Torrig

Lysholmgård 12a

Lysholmvej

4943 Torrig

Matrikel Nr. 13a

Nedlagt

Ingen adresse

Torriggården 14a

Spurvevej 25

4943 Torrig

Stryhnseje 15a

Nakskovvej 8

4943 Torrig

Sofiesminde 15b

Nakskovvej 10

4943 Torrig

Gårde i Ravnsby

Glentehøjgård 1a

Møllelungvej  6

4943 Torrig

Ellevehøjgård 2a

Glentehøjvej 12

4943 Torrig

Nedlagt (Dodekaliterne)

Klintehøjgård 3a

Glentehøjvej 6

4943 Torrig

Ravnshøjgård 4a

Ravnsborgvej 23

4943 Torrig

Bjørnseje/Ravnsbygård 5a

Ravnsborgvej 14

4943 Torrig

Slothgård 6a

Ravnsborgvej 22

4943 Torrig

Ladegård 7a

Ravnsborgvej 26

4943 Torrig

Bakkemosegård 8a

Ravnsborgvej 31

4943 Torrig

Gårde i Store Lindet

Ludvigslund 2a

Vedbyvej 15

4953 Vesterborg

Slettemark 3a

Skovhusevej 42

4943 Vesterborg

Bønnekegård 4a

(Rosningevej 56)

Nedlagt

Ernstminde 6a

Rosningevej 86

4953 Vesterborg

Hestehavegård 7a

(Rosningevej - ingen nr.)

Nedlagt

Toftegård 8a

Rosningevej 61

4943 Torrig

Kallehavegård 9a

Dalbyvej 18

4953 Vesterborg

Glirevang 10a

Dalbyvej 15

4943 Vesterborg

Vester Kongstedgård 12a

Kapellanvej 38

4943 Torrig

Kapellangård  14a

Kapellanvej 35

4943 Torrig

Gårde i Lille Lindet

Dalbygården 1a (Dalbygård)

Dalbyvej 7

4943 Torrig

Nygård 1a (L. Lindet)

Nygårdsvej 4

4953 Vesterborg

Kringelborg 2a

Kringelborgvej 11

4943 Torrig

Sildebjerggård 3a

Sildebjergvej 6

4943 Torrig

 Gårde i Hejringe

Thagegård 1a

Hejringehuse 1

4953 Vesterborg

Jeppesens Gård/

Savskærergården 3a

Bjarne Møllers Gård

Bandholmvej 157b

4953 Vesterborg

Strandgården 4a

Åvej 23

4953 Vesterborg

Savskærergården 5a

Erik Skottes Gård

Bandholmvej 157

4953 Vesterborg

Hejringegård 7d

Hejringehuse 9

4953 Vesterborg

Skovly 9a

Hejringehuse 30

4953 Vesterborg

Mejerigården 10a

Søvængerne 2

4953 Vesterborg

Højdigegård 11a

Trolles Gård

Søvængerne 1

4953 Vesterborg

Gårde i Kragenæs

Borregård 1a

Kragenæsvej 25a

4943 Torrig

Klinkeskovgård 2a

Toldmestervej 11

4943 Torrig

Søgård 3a

Kragenæsvej 39

4943 Torrig

Gårde i Mageltving

Magletvinggården 2a

Mageltving Møllevej 14

4943 Torrig

Askelund 12a

Spurvevej 35

4943 Torrig

Kraghsminde 13a

Mageltving Møllevej 6

4943 Torrig

Kraghs Gård 13b

Kapellanvej 45

4943 Torrig 

Saxtofte 14a

Mageltving Møllevej 2

 4943 Torrig

Gårde i Hjelmholt

Fuglsang 1a

Egholmvej 75

4943 Torrig

Skovgård 3a

Egholmvej 65

4943 Torrig

Kollinggård 4a

Egholmvej 55

4943 Torrig

Gårde i Birket:

Brunshøj 2a

Bandholmvej 66

4943 Torrig

Egelund 3a

Kapellanvej 20

4943 Torrig

Borresminde 4a

Nedlagt (Kapellanvej)

Jorden lagt ind unde Egelund

Lyngmosegård 5a

Signe Stubsvej 20

4943 Torrig

Bavnehøjgård 6a

Bandholmvej 120

4943 Torrig

Henningshåb/Boesgård 7a

Bandholmvej 131

4943 Torrig

Bakkegård 8a

Bandholmvej 109

4943 Torrig

Slotsgård 9a

Nedlagt (Bandholmvej 107)

4943 Torrig

Gadetoftegård 10a

Bandholmvej 91

4943 Torrig

Anker Christensen Gård 11a

Kragenæsvej

Nedlagt

Brunmosegård 12a

Nedlagt (Bandholmvej)

4943 Torrig

Gårde i Torrig:

Skovlyst  1a

(Nakskovvej 6)

Nedlagt

P. Carstensens Gård 2a

Nakskovvej 2

4943 Torrig

Valdemar Stryhns Gård 3a

Ubeboet

Bandholmvej 11

4943 Torrig

Damgård 4a

Bandholmvej 23

4943 Torrig

Solgården 5a

Bandholmvej 41

4943 Torrig

Agerspris 6a

Bandholmvej 45

4943 Torrig

Vennerslund 7a

Bandholmvej 47

4943 Torrig

Stampegård 8a

Bandholmvej 55

4943 Torrig

Kroghsminde 9a

Bandholmvej 39

4943 Torrig

Birkevang 10a

(Bandholmvej 9)

Nedlagt

Lagt ind under Lynbækgården

Lynbækgården 11a

Spurvevej 4

4943 Torrig

Lysholmgård 12a

Lysholmvej

4943 Torrig

Matrikel Nr. 13a

Nedlagt

Ingen adresse

Torriggården 14a

Spurvevej 25

4943 Torrig

Stryhnseje 15a

Nakskovvej 8

4943 Torrig

Sofiesminde 15b

Nakskovvej 10

4943 Torrig

Gårde i Ravnsby

Glentehøjgård 1a

Møllelungvej  6

4943 Torrig

Ellevehøjgård 2a

Glentehøjvej 12

4943 Torrig

Nedlagt (Dodekaliterne)

Klintehøjgård 3a

Glentehøjvej 6

4943 Torrig

Ravnshøjgård 4a

Ravnsborgvej 23

4943 Torrig

Bjørnseje/Ravnsbygård 5a

Ravnsborgvej 14

4943 Torrig

Slothgård 6a

Ravnsborgvej 22

4943 Torrig

Ladegård 7a

Ravnsborgvej 26

4943 Torrig

Bakkemosegård 8a

Ravnsborgvej 31

4943 Torrig

Gårde i Store Lindet

Ludvigslund 2a

Vedbyvej 15

4953 Vesterborg

Slettemark 3a

Skovhusevej 42

4943 Vesterborg

Bønnekegård 4a

(Rosningevej 56)

Nedlagt

Ernstminde 6a

Rosningevej 86

4953 Vesterborg

Hestehavegård 7a

(Rosningevej - ingen nr.)

Nedlagt

Toftegård 8a

Rosningevej 61

4943 Torrig

Kallehavegård 9a

Dalbyvej 18

4953 Vesterborg

Glirevang 10a

Dalbyvej 15

4943 Vesterborg

Vester Kongstedgård 12a

Kapellanvej 38

4943 Torrig

Kapellangård  14a

Kapellanvej 35

4943 Torrig

Gårde i Lille Lindet

Dalbygården 1a (Dalbygård)

Dalbyvej 7

4943 Torrig

Nygård 1a (L. Lindet)

Nygårdsvej 4

4953 Vesterborg

Kringelborg 2a

Kringelborgvej 11

4943 Torrig

Sildebjerggård 3a

Sildebjergvej 6

4943 Torrig

 Gårde i Hejringe

Thagegård 1a

Hejringehuse 1

4953 Vesterborg

Jeppesens Gård/

Savskærergården 3a

Bjarne Møllers Gård

Bandholmvej 157b

4953 Vesterborg

Strandgården 4a

Åvej 23

4953 Vesterborg

Savskærergården 5a

Erik Skottes Gård

Bandholmvej 157

4953 Vesterborg

Hejringegård 7d

Hejringehuse 9

4953 Vesterborg

Skovly 9a

Hejringehuse 30

4953 Vesterborg

Mejerigården 10a

Søvængerne 2

4953 Vesterborg

Højdigegård 11a

Trolles Gård

Søvængerne 1

4953 Vesterborg

Gårde i Kragenæs

Borregård 1a

Kragenæsvej 25a

4943 Torrig

Klinkeskovgård 2a

Toldmestervej 11

4943 Torrig

Søgård 3a

Kragenæsvej 39

4943 Torrig

Gårde i Mageltving

Magletvinggården 2a

Mageltving Møllevej 14

4943 Torrig

Askelund 12a

Spurvevej 35

4943 Torrig

Kraghsminde 13a

Mageltving Møllevej 6

4943 Torrig

Kraghs Gård 13b

Kapellanvej 45

4943 Torrig 

Saxtofte 14a

Mageltving Møllevej 2

 4943 Torrig

Gårde i Hjelmholt

Fuglsang 1a

Egholmvej 75

4943 Torrig

Skovgård 3a

Egholmvej 65

4943 Torrig

Kollinggård 4a

Egholmvej 55

4943 Torrig