Tekstboks:

Forside:          Om Arkivet:      Nyhedsarkiv      Artikler:      Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt                

Birket AutoværkstedWalther Johansen havde autoværksted midt i Birket by fra 1935 - 1993

Henry Walther Johansen var født i Lindet 17.11 1908 på hjørnet af Nygårdsvej og Rosningevej.  Walther var søn af Sofie  (1878 - 1933) og Karetmager Frederik Johansen (1877 - 1966). Walther  havde 2 søstre: Storesøster Agnes, som senere blev gift med   gårdejeren på Klinkegård i Kastager og lillesøster Inger, der blev gift med urmager Buch i Vestergade, Maribo.)

 

 

 

 

 

Sofie & Frederik Johansens flotte gravsted på Birket Kirke er fredet, fordi det er en natursten. 

Billede af Frederik Johansens karetmagerværksted i Lindet fra 1912

Walther  gik i Lindet skole (hvor en af klassekammeraterne var Svend Ove Skafte fra Slettemarke) og havde frk. Jensen de første 2 år, men i 3. kl. fik de lærer Olsen og senere lærer Bendsen. Olsen var gammel og havde et stort høreapparat. Bendsen holdt foredrag og spillede revy.  De havde gymnastik i gården og der var buk og plint, men ikke ribber.

 

Frederik Johansen var meget fingernem og noget af en opfinder.  Han lavede mange forskellige slags maskiner,  bl.a. også   rugemaskiner til salg, men de havde også mange høns  - og de rugede også kyllinger ud til salg. Der kunne være 120 æg i en maskine. Der var 12 rugemaskiner, der skulle passes.

Han lavede også  “kyllingemødre” og tog på udstilling  med sine maskiner i Nakskov og Maribo.  Frederik Johansen var meget alsidig og havde også biavl. Honningen kom i nogle gule blikdåser. De opfedede også en slagtegris. Det meste af kødet blev saltet ned og slagter Bonde kom og slagtede grisen.

 

Under første verdenskrig lavede Frederik Johansen alt lige fra tørvepressere, kværne, valseværk, hejseværk og  Walther Johansen skar gevind. Walther måtte hjælpe til derhjemme fra han var helt lille, så han har ikke kendt til andet end at arbejde. Som ung kom Walther i lære hos en bilforhandler på Nørre Boulevard i Nakskov. Her blev Walther udlært mekaniker og her arbejdede han som svend i nogle år,  inden han vendte tilbage til Birket i 1934. Hans far havde købt huset ved siden af ”Skrædderhuset” på Bandholmvej med overtagelse den 5. april 1934. Året efter stod det nye værksted klar og blev indviet den 1. april 1935.

 

Den 8. juni 1936 købte Walther Johansen værkstedet og huset af sin far og samme år bliver Walther gift (med kongebrev) med 18-årige Elva Frederikke Mathilde Johanne Nielsen den 31. august på Nakskov Rådhus. De fik to piger Jonna Lisa (f. 1945) og Kirsten (f. 1938). I årenes løb har Walther uddannet mange lærlinge og næsten altid med topkarakterer, samtidig med at han også havde en svend tilknyttet. Den nok mest kendte var Robert Larsen, der boede med sin kone og børn i Boligselskabet i Torrig i mange år (begyndelsen af 50`erne og til da Walther lukkede i 92). Under krigen var Walther aktiv med i modstandskampen og var medlem af en modstandsgruppe.  Den 1. marts 1993 solgte Walther Johansen værkstedet og flyttede til Boesgårdsparken i Horslunde. Walther døde den 19. oktober 1994 og blev 86 år. Hans kone Elva døde den 22.10 1995….

Karetmager Frederik Johansen, Lindet

Karetmagerfrue Sofie Johansen, Lindet

Bryllupsbillede af Elva Frederikke Mathilde Johanne Nielsen & Henry Walter Johansen…...

Kirsten Johansen blev gift med Jørn Andersen og de bor dag tre  huse fra hendes barndomshjem. Kirsten arbejdede i sparekassen i Birket i mange år, så hun har ikke haft langt til hverken forældre og arbejde…...

   Forside:       Om Arkivet:      Sidste Nyt:        Artikler:    Gårde:    Portrætter:     Slægtsforskning:      Kontakt              

Næste

 

Virksomheder

 

Funch's 

Turisttrafik

 

Virksomhedsledere

Martin

Henningsen

Svend

Grønlund

Nordahl

Funch